Viggo Viggosen

Viggo blev født i Kolding i 1969. Hans liv har, efter sigende, budt på lidt af hvert. Halve grise på køkkengulvet, 2 år i 4. klasse, hestestrigling og et år i kibbutz. Nu nyder han bare livet, især når han er i de grønne skove, eller med sin fiskestang på stranden – mest hvis der kommer fangst med hjem.

Interviewet er lavet af Astrid fra 8.A på Gammelgaardsskolen 

*Interviewpersonen har valgt at være anonym, og i teksten går han under navnet Viggo Viggosen*

 

Opvækst

Kan du beskrive din barndom?

Jeg blev født på Kolding Sygehus i 1969. Da jeg blev født, havde jeg en søster på 3 år, som jeg stadig har i dag. I de første 3 år af mit liv, boede vi så i et lille parcelhus i Kolding. Min far var selvstændig, og min mor havde ikke noget arbejde, men de havde råd til et lille hus de havde købt. Da jeg var 3 år, flyttede vi til en lille by, der ligger mellem Kolding og vejle, som hedder Almind. Der fik vi bygget et hus, et ret godt et af slagsen faktisk. Der var lidt af det samme som i dag, såsom køleskab, ovn, vaskemaskine og tørretumbler. Som jeg husker det, kom tørretumbleren dog først senere. Da jeg var lille, havde vi heller ikke nogen fryser. Der var et fælles frysehus, i den by, jeg boede i. Der kunne man så have sine frostvarer i. Jeg kan huske, at min mor kom fra en landmandsfamilie. Så nogle gange fik vi en halv gris derfra. Så blev der lagt plastik på køkkengulvet, og så blev grisen ellers parteret. Jeg boede så i Almind resten af min barndom, indtil jeg flyttede hjemmefra, da jeg var 19-20 år.

 

Min mor gik så hjemme og passede os børn, inden vi kom i skole. Så jeg gik ikke i børnehave, men det var meget normalt på det tidspunkt. Min far tog afsted tidligt om morgenen, så ham så vi ikke, før han kom træt hjem fra arbejde om aftenen. Min mor fik så “madpenge” af min far, og så skulle hun sørge for at handle ind, lave mad, passe huset og passe os børn. Det var så også hendes opgave at tage til stranden med os om sommeren, og sådan nogle ting, mens min fars opgave så var at tjene pengene. Men det var meget typisk, i forhold til de andre børn, jeg omgikkes med.

Hvad så med TV?

Ja, det havde vi også. Jeg kan ikke huske hvornår vi fik det, men jeg kan huske, at vi på et tidspunkt fik et farvefjernsyn. Det var fedt. Jeg kan også huske, at jeg selv fik et fjernsyn, på mit værelse. Det var et, jeg havde købt på et loppemarked. Det var et kæmpestort et, hvor der var jalousilåger på. Det var nærmest et skab, man skulle åbne, for at kunne se fjernsyn. Det var så en kanal, som var Danmarks Radio, man kunne se. Så det var vist mest bare for at have et fjernsyn, at jeg købte det. Så kan jeg huske, at da jeg blev ældre, fik vi en videomaskine. Det var et kæmpe hit. Min mor blev så frisør, da jeg blev ældre. Så hun så nogle frisørvideoer, så hun kunne lære at klippe bedre. Og dem så jeg så med hende, det kunne jeg godt lide. Men det var mest fordi, at det var nyt og spændende med videoer.

Men hvis det kun var din far der tjente penge, var der så råd til udflugter?

Nej, ikke større udflugter i hvert fald. Jeg kan huske at jeg har været ude at rejse to gange i min barndom. En gang til Gran Canaria og en gang til Spanien. Første gang var jeg 5 år. Men jeg synes ikke at jeg manglede at være mere ude at rejse, og det gjorde jeg heller ikke dengang. Det jeg husker mest, er faktisk de sommerferier, hvor min familie og jeg var på Tunø. Der havde mine forældre nemlig nogle venner, hvor vi så kunne låne et sommerhus. Når man var på Tunø var det rigtig sommer! Men der var heller ikke så mange i min omgangskreds, der rejste tit. Det var der ikke råd til. I sommerferierne løb vi børn jo så bare og spillede fodbold, var ude at fiske, eller legede at vi var på jagt. Sådan kunne en sommerferie godt gå. For i de sommerferier, hvor vi ikke var nogen steder, var vi derhjemme, for vi havde ikke sommerhus, det var jo kun min far der tjente penge.

 

Skole og fritid

Hvornår startede du i skole?

Ja, det er jo lang tid siden! Jeg tror jeg var 5 år gammel, så jeg kom et år for tidligt i skole. Jeg startede så på Almind Viuf Fællesskole, i børnehaveklasse. Og så gik jeg så i den samme klasse, indtil jeg gik i 4. klasse. Der begyndte jeg at synes, at det var træls, at gå i klasse med nogen der var et år ældre end mig. Det var jo ikke dem jeg spillede fodbold og håndbold med i min fritid. Så derfor besluttede jeg, sammen med mine forældre, at jeg skulle gå i 4. klasse igen, men sammen med alle mine gode venner fra håndbold og fodbold. Så lærte jeg det samme to år i træk, men det var vist bare fedt, så kunne jeg jo slappe lidt af.

Hvordan var en normal skoledag?

Det var vist lidt det samme som i dag. Vi mødte ti minutter i otte, og jeg cyklede eller gik til skole. I min familie var der ikke noget med at blive kørt. Også selvom det sneede eller regnede. Der findes jo kun dårlig påklædning!

Så havde vi nogle gange allerede fri kl. 11.30, men det var kun i de små klasser. De længste dage, var i de ældre klasser, hvor vi så havde fri kl. 15.

Fagene var meget det samme som i dag. Men det hed regning i stedet for matematik, sådan som jeg husker, men det kom til at hedde matematik senere. Så fik vi engelsk i 5.klasse og tysk i 7. klasse. Så havde man nogle pauser i løbet af dagen. De kunne være mellem 5 minutter og et kvarter. Og så havde man så et spisefrikvarter, der måske var 25 minutter langt. Og de var så med leverpostejsmadder med rødbeder. Der var ikke nogen kantine. Det eneste det var, var en lille skolebod, som 6. klasserne bestyrede. Så kunne man være heldig, at få lov til at købe et minirugbrød. Det var lækkert! Så var der også mælkeordning. Man kunne få kærnemælk, letmælk, sødmælk og kakaomælk. Minimælk og skummetmælk var ikke opfundet dengang. Så havde man et kort, med måske 20 mærker på. Så kunne man gå ned til mælkekælderen og vise sit kort, og så kunne han klippe et af, og så fik man en mælk. Og så, hvis man havde plaget meget længe, kunne man få lov at få et kort med kakaomælk på.

Hvad tror du den største forskel på skolen dengang og i dag er?

Vi lærte rigtig meget dengang! Ej, vi lærte meget håndfaste metoder, og undervisningen var nok også mere disciplineret. Det var ikke godt, hvis man glemte at lave lektier. Der var heller ikke larm i timerne, og hvis man lavede larm, blev man hevet op til inspektøren, og så kunne man sidder deroppe i en hel time. Så var der en lærer der hed Aksel, og han var streng. Lavede man ballade blev man hevet i ørene. Jeg kan huske at Rene fra min klasse, en dag blev hængt op på en krog, fordi han lavede ballade. Lærer Aksel var elevernes skræk, han var ikke bange for at hive i ørerne eller i nakkehårene.

Men jeg tænker, at vi manglede noget gruppearbejde. I et fag som tysk, sad man bare og håbede på ikke at blive hørt. Hvis det så var Birthe der blev valgt i en time, så kunne man sidde og tænke på noget andet. Og man bliver jo god af at snakke, hvis det er et sprog, så der tænker jeg at det manglede.

Hvad kunne du så godt lide at lave i din fritid?

Ja, jeg kunne godt lide spille fodbold og håndbold, og det gik jeg også til. Så elskede jeg også at fiske. Så tog jeg ned til nogle søer der hed Donssøerne. Så tog jeg et lille telt med at sove i. Der var en gang imellem en kammerat med, det var meget hyggeligt. Der var nogle marker ned til søerne der var ejet af landmænd. Så gik vi op og spurgte, om vi måtte overnatte på deres marker, og det var næsten altid et ja. Der var så bare den ulempe, at der gik køer på markerne, der godt kunne finde på at prikke til teltet om natten, men det blev jeg vant til!

Så kunne mine venner og jeg også godt lide at lege, at vi gik på jagt. Jeg kan huske, at der var nogle sportsbutikker der solgte nogle flitsbuer, der så meget ægte ud. Det var vildt fedt, så dem købte vi, og så kunne vi rigtigt lege, at vi var ude at jage. Men vi lavede også mange andre ting, f.eks. byggede vi meget med lego og sådan nogle ting. Og så var der jo nogle fordele ved at være ved de forskellige venner. Oles mor lavede de bedste kødboller med spaghetti, og Karsten boede på en gård, og der havde de walkie-talkier, så det var jo også meget spændende at være der.

Men det allerbedste jeg vidste, det var at stå med en fiskestang, eller være på en håndboldbane.

Havde du noget job eller pligter?

Ja, min far lavede piber han solgte, så vi havde et værksted derhjemme. Og der kunne blive vældig beskidt. Så der fik jeg et arbejde, hvor jeg skulle gøre det rent hver fredag. Det var et rum på ca. 25 m2, men med maskiner hele vejen rundt. Der skulle støvsuges over det hele, og det fik jeg så 20 kr. for. Det tog nok omkring en time til halvanden, så det var ikke bare lige noget der var overstået hurtigt. Så skulle jeg klippe græs og hjælpe til med når der skulle handles ind, og jeg hjalp også nogle gange med at lave mad. Men det fik jeg ikke penge for, det hørte ligesom bare med til at jeg boede derhjemme.

Så var der også et tidspunkt, hvor jeg havde arbejde i Brugsen, som flaskedreng. Så stod jeg inde i flaskerummet, og tog imod flasker. Dengang var der ikke en automat, hvor man bare kunne ligge flasker i. Så der kom folk med poser fyldt med forskellige flasker, og så skulle jeg tælle pant sammen. Og når jeg havde gjort det, skulle og lave en bon til dem, så de kunne gå ind i butikken og få deres penge. Og det værste var bare, når folk kom med gamle Cociokakaoflasker, der havde ligge i et halvt år. Det lugtede bare rigtig grimt af sur mælk!

 

Voksenliv

Hvad gjorde du efter folkeskolen?

Jeg var i 10. klasse, det var der mange der gjorde. Efter 10. klasse tog jeg på EFG handel og kontor, som det hed, fordi jeg tænkte at jeg ville være bankmand. Det var sådan et basisår man kunne komme på. Der havde vi fag som maskinskrivning og afsætning. Under det år, fandt jeg ud af, at jeg havde brug for at lave noget helt andet og komme lidt væk. Så derfor tog jeg et år til Israel. Jeg rejste sammen med et bureau, som ged Dakiv – Danske Kibbutz Venner. For at have råd til det, arbejdede jeg på en chokoladefabrik hele sommeren. Jeg var så i en kibbutz, som er et socialistisk fællesskab, hvor der ikke er nogen der tjener penge. Det er en slags landsby, hvor man deler opgaverne ud, og så får man ting, som børnepasning og tøjvask, gratis.

Så besøgte vi også andre kibbutzer rundt omkring i Israel, og nogle af os var også i Egypten og på Cypern.

Da jeg kom hjem til Danmark, valgte jeg at tage på HF, i stedet for HH, som var forlængelsen på EFG.

Da jeg var færdig på HF, søgte jeg ind på fysioterapeutskolen i Aarhus, og der kom jeg ind. Det var meget heldigt, for min kæreste dengang, og nuværende kone, søgte ind på seminariet, som lå lige ved siden af fysioterapeutskolen. Vi lejede så en kælder vi kunne bo i, i mens vi læste. da jeg blev færdig, fik jeg arbejde hurtigt efter. En af de lærer jeg havde haft på fysioterapeutskolen havde nemlig en klinik i Aarhus, hvor jeg blev ansat.

Vi har så flyttet lidt rundt inde i byen, men da vi fik vores 3. barn, flyttede vi i hus i Åbyhøj.

Nu har du ikke boet i Aarhus hele dit liv, men føler du dig som Aarhusianer?

Nej, jeg føler mig slet ikke som Aarhusianer, og jeg ved slet ikke hvordan det føles at være det. Jeg synes mange Aarhusianere har en bestemt tilknytning til byen, som jeg slet ikke har. Men jeg føler mig heller ikke som en der kommer fra Kolding.

Men jeg kan godt mærke, at jeg har boet i Aarhus længe nu. Da vi flyttede hertil, var byen meget stor. Men nu synes jeg byen er mere overskuelig, og jeg kan sagtens finde rundt.

Jeg synes til gengæld, at der er for lidt fokus på grønne områder. Jeg synes de bliver nedprioriteret. Der bliver bygget alt for mange ting oven på de grønne områder, som ikke skulle være der. Jeg kan i hvert fald se mange grønne områder fra da jeg flyttede hertil, der nu er overbygget med andre ting. Jeg synes også det er for dårligt, at vi som Danmarks anden største by, ikke har bedre sportshold. Vi burde kunne præstere noget mere på den plan. Men det er nok bare mig og andre sportsentusiaster der tænker sådan.

Men der er også mange gode ting. Byen har en god energi, og der er mange muligheder for oplevelser, museer og gode hospitaler, gode universiteter og sådan nogle ting.