Vagn

i Skabelon

Vagn på 82 år, bor i plejebolig på Hedevej i Risskov. Her rykkede han ind omkring juletid sidste år og prøver nu at få tilværelsen til at gå i de nye omgivelser.

 

Kugler og kærlighed

Tekst og foto af Anne Bæk fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 1. semester hold 2

Kuglerne spreder sig som en eksplosion over den grønne dug, og et koncentreret blik udvælger nøje, hvor det næste stød skal afgives.
Vagn sidder i sofaen og observer slagets gang. Der er billard på den store fladskærm i lejligheden.
”Jeg har foreslået, at vi skulle få et billardbord her på stedet,” siger Vagn, ”men der er ikke sket noget endnu.”
Kuglespil er ikke fremmed for Vagn. Oven på skabet står der et dusin bowlingpokaler, som vidner om fortidens bedrifter. Og det blev ikke kun til pokaler. Vagn mødte Grethe i bowlinghallen. Formanden for bowlingklubben.
”Mindre kunne ikke gøre det,” smiler Vagn.
De bor sammen i Risskov på Sletterhagevej, men forholdet varer ikke ved og Vagn tilbringer den sidste tid alene, inden han flytter på Hedevej. Vagn har forinden haft to andre forhold, hvorfra han blandt andet har en datter, som ofte besøger ham og hjælper med indkøb.

Låst fast

Med lidt besvær rejser Vagn sig fra sofaen for at tage jakke på.
”Tænk da man kunne springe – to trin ad gangen,” siger han, knapper jakken og ruller rollatoren hen til elevatoren.
Udenfor står en dobbeltcykel i cykelskuret. Den er låst med en kodelås. Jeg prøver optimistisk at gætte talkombinationen.
Forinden havde vi hørt personalet efter koden, men det er helligdag og den eneste person som kender koden har fri. Vagn har endnu ikke prøvet cyklen og vil gerne prøve at sidde i den.
Vi sætter os, side om side, i den parkede cykel.
”Man sidder da meget godt, måske sædet skal lidt længere tilbage,” konstaterer Vagn og placer fødderne på pedalerne.
Vi sidder lidt og snakker om, hvor vi gerne vil cykle hen, hvis det altså ikke var for låsen og dens hemmelige sekscifrede talkombination.
Solens stråler varmer i dag og varsler noget der minder om forår. Det kunne være dejligt at komme ned til havet og nyde en øl i solen.
Vagn har arbejdet 30 år for Banen, som han kalder den. Det vil sige DSB’s værksted, hvor han reparerede togvogne. Vi kunne lægge vejen forbi togperronen og se, hvordan togene ser ud i dag i forhold til den gang. Det var hårdt arbejde, og kostede da også to diskusprolapser, så Vagn var væk fra arbejdspladsen i hele tre uger.
Vi kunne også cykle hen og se hvor Vagn havde boet. Vagn forklarer vejen derhen. Den har han helt styr på, der er bare for langt at gå. Da Grethe og Vagn gik hver til sit, kom der ikke mange på besøg mere, så han havde håbet på et mere socialt liv på Hedevej. Men det er ikke gået helt, som han han ønskede.
”Hvad skal man snakke med dem om?” siger han spørgende.

Spil og samvær

Der er anlagt en fin sti rundt om plejeboligerne. Vagn foreslår, at vi går en tur rundt, når nu udsigten til, at cyklen kommer fri af sit jerngreb ikke er på denne side af weekenden.
Da vi kommer om på den anden side, er der anlagt en ny petanquebane. Vagn har udsigt til den fra sin lejlighed på første sal og har da også investeret i et petanquespil. Det er ikke taget i brug endnu, da foråret lader vente på sig. Måske dét kan være en mulighed for at skabe noget socialt samvær, ligesom bowlingen kunne i sin tid. Vagn ved endnu ikke om, om der er andre beboere, som forstår sig på spillet.
”Kan du spille petanque?” spørger Vagn. Det kan jeg og svarer ”ja” med et nik.
”Det var satans,” siger Vagn og kigger op mod lejligheden.
Jeg spørger, om vi skal hente spillet, men det har nu taget en rum tid for os at komme ned, så Vagn beslutter efter lidt eftertænksomhed, at vi fortsætter turen ad stien.
Rundt om hjørnet står et bur med nogle abnormt store høns. Vi er på vej videre igen, da en forbipasserende mand overhører vores snak om de store dyr. Han kan ikke dy sig for at fortælle om hønsene. Det er pedellens udstillingshøns. Han snakker længe om dem. Vi kigger på hinanden og ser vores snit til at gå videre.
”Nogle mennesker snakker godt nok meget.”, siger Vagn. ”Det er ikke lige mig.”
Da vi når om på den anden side og igen står foran cyklen, aftaler vi at tage turen en anden gang i foråret, og mon ikke det også bliver til et spil petanque.

Spil og sport er en god vej til socialt samvær og har altid været det for Vagn som engageret bowlingspiller. På Hedevej savner han nogle at dyrke sin interesse sammen med. Foto Anne Bæk