Skolen i 1800-tallet
I 1814 underskrev kong Frederik 6. fem skolelove, der tilsammen fastslog alle danske børns pligt til at deltage i undervisning. Som noget nyt kom der i 1814 en bestemmelse om, hvornår undervisningspligten trådte i kraft, nemlig når barnet fyldte 7 år, og den varede ved indtil konfirmationen.
De nye love krævede en nyordningen af skolevæsenet i Aarhus. Skolegangen var ikke et ukendt fænomen for byens børn. I tiden op til 1814 kunne børnene enten blive undervist på en af byens to private skoler eller på byens fattigskole.
Skoledirektionen med stiftsamtmand F.C.J. Güldencrone og provst O.A. Secher havde det overordnede ansvar for at udarbejde ny skoleplan. Opgaven blev i første omgang givet videre til skolekommissionen, der bestod af byfogeden, rådmanden og fem udpegede borgere. Kommissionen præsenterede efter et halvt års arbejde deres udkast. Anbefalingerne var, at der skulle oprettes en stor skole for borgernes børn, som kunne rumme op til 300 børn. Kommissionen anbefalede desuden kraftigt, at byen fik en realskole, således at borgerskabets børn kunne få sig en præliminæreksamen. Planen ville blive dyr at realisere, og ovenpå de bekostelig Englandskrige og den danske statsbankerot i 1813 var der ingen penge at investere i skoler – heller ikke i Aarhus. Skolekommissionens plan blev derfor lagt i mølposen.
I 1817 blev sagen taget op igen. Ikke fordi den økonomiske situation havde bedret sig, den var nærmest blevet værre, men man var jo forpligtet til at føre skolelovene ud i livet.Skoledirektionen fremlagde en ny skoleplan for Aarhus. Den afveg fra kommissionens tidligere plan på to væsentlige punkter. Væk var tanken om en realskole. Den var der ikke råd til, for skoledirektionen ønskede i stedet at lade to borgerskoler opfører hver med plads til 150 elever, samt at bibeholde fattigskolen.
Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. Domsognets borgerskole kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på Skolegade 44. I Frue sogn blev skolen placeret i Bendix Davidsens gård på hjørnet af Vestergade. Fattigskolen – eller friskolen, som den officielt hed – havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende Grønnegade, og her forblev den.
De stærkt polariserede skoler oplevede dog snart, at der manglede et mellemled imellem den bedre borgerskole og den mangelværdige friskole. Der opstod ønsker på begge sider af disse. Derfor blev mellemskolen oprettet i 1844. Her var der mulighed for at få en lidt bedre uddannelse for de børn hvis forældre, som det hed sig, stod almuen nærmest.
I 1846 var en ny skoleplan for Aarhus’ skolevæsen klar. Mellemskolen var nu frafaldet, og i stedet kom en ’højere Borgerskole’ hvor børn af bedrestillede borgere kunne få yderlig udmærket uddannelse. I alt skulle der nu være fire forskellige skoler i det offentlige skolevæsen; højere Borgerdrengeskole, lavere Borgerdrengeskole, Borgerpigeskolen og Friskolen. Denne skoleplan blev godkendt af kancelliet i september 1846, og fortsatte overordnet frem til betalingsskolernes ophævelse i 1909.
Ordningen medførte dog visse problemer. Udover et kraftigt stigende antal indbyggere, så spillede den nye grundlov fra 1849 også ind i skolevæsenets problemstillinger. Her lød det nemlig at: ”De Børn hvis forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har ret til fri undervisning i folkeskolen”, hvilket lagde et endnu større pres på den betalingsfri friskole.
Skolen i 1900-tallet
Århundredet startede med indvielsen af borgerpigeskolen i Christiansgade i år 1900. Skolevæsenet i Aarhus – AarhusWiki
De mange tiltag gik primært på, at gøre plads til alle byens skolepligtige børn. Den anden del af det aarhusianske skolevæsenets problemer, stod i den voksende dualisme imellem borgerskolerne og de betalingsfri byskoler. I 1824 havde der været 314 elever i borgerskolerne, og ca. ligeså mange i friskolen. I 1900 var der ca. 600 elever i borgerskolerne, imod 4400 i byskolerne. Dette medførte at borgerskolens elever uddannelsesmæssigt, nu begyndte at lægge en stor distance til deres jævnaldrende i friskolerne. Udover det store spring imellem elevantallet, var borgerskolens undervisning heldags, imod eleverne i friskolens halvdags.
I 1906 besad Socialdemokratiet halvdelen af byrådsmandaterne, og den nye udvalgsformand Jakob Jensen satte sig det mål, at indskrivningen i borgerskolerne skulle standses. Dette blev i 1909 vedtaget, og bragte dermed en dæmper på de to skolers gamle dualisme. Efter 1909 blev borgerskole det officielle navn for ALLE kommunens skoler. Nu bestod det officielle kommunale skolevæsen af; Borgerskolen, mellem- og realskolen.
Elevtallet i Aarhus fortsatte med at stige og som konsekvens kunne byen de næste årtier åbne flere store skoler. I midtbyen blev Samsøgades Skole indviet i 1914. I Nordbyen kom Nørre Boulevards, Finsensgades og Skovvangskolen i henholdvis 1893, 1907 og 1937. I sydbyen kom Ingerslevs Boulevards Skole, N.J. Fjordsgades Skole, og Læssøesgades Skole i henholdvis 1903, 1910 og 1921.
I 1946 var de første klasser med både piger og drenge blevet oprettet på de kommunale skoler i Aarhus – ti år senere var omkring halvdelen af klasserne i blandede klasser. I starten 1950’erne var der dog stadig flere skoler i Aarhus som var enten rene pigeskoler eller rene drengeskoler.
Efter fem års grundskole blev eleverne delt op i en eksamensmellemskole og en eksamensfri mellemskole – alt efter hvor dygtige de var. De, som kom i eksamensskolen, havde mulighed for efterfølgende at tage realskolen og bagefter læse videre på gymnasiet og til sidst universitetet.
Indtil 1960’erne gik var det ikke mange som kom kom på gymnasiet. I 1953 var det fem procent af en ungdomsårgang, mens det i 1958 var otte procent. De fleste kom i lære, hvor de lærte et håndværk – den såkaldte mesterlære. Inden for handelsfagene var det muligt at gå på Handelshøjskolen på Hans Broges Gade.
Skolegangen var mere streng, end den er i dag. Eleverne kaldte ikke deres lærer ved fornavn, men sagde ”frk.” eller ”hr.” til læren, lige som man heller ikke sagde ”du”, men ”De” til sin lærer. Hvis eleven var uartig måtte læreren gerne slå eller give eleven en eftersidning. Selv om spanskrøret først blev forbudt i 1967, var brugen af spanskrøret i praksis stort set afskaffet på de aarhusianske skoler i slutningen af 1950’erne.
