Søren Rasmussen

Søren Rasmussen blev født i 1929 i Lindå ved Hornslet og gik på Balle Skole.  I erindringen kan du blandt andet læse om skolegang med salmevers og udenadslære på en lille landsbyskole, og om den forhadte lugning af gårdspladsen.

Erindringen er skrevet af Søren Rasmussen selv og indsendt af Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv.

Du kan også læse Søren Rasmussens hustru, Sofie Rasmussens, erindringer her.

 

Mejlby, den 2.1.2000

Jeg er født i Lindå ved Hornslet, hvor jeg voksede op sammen med mine fire yngre søstre, på mine forældres gård.

Jeg har gået i en to-klasses landsbyskole, den såkaldte stråtækkede. Skolen var gammel; bygget i 1825, og der var ikke lavet noget om på den, siden min Far var dreng, og gik i skole i den fra 1902-1909.

Jeg kan ikke huske så meget fra mine første skoleår.

Der var kun én lærer som boede i skolebygningen.

Vi elever var delt i to klasser, en med tre årgange og en med fire årgange i.

Min årgang gik fire år i første klasse, fordi der var for mange elever i anden klasse til, at vi kunne være i lokalet.

I skolen skulde vi selv medbringe en tavle og grifler, den skulde bruges til skriftlige arbejder. Tavlen blev opbevaret på skolen, så vi var fri for at bære den frem og tilbage hver dag.

Sidst i marts måned skulle vi have eksamen, så skulle vi have tavlen med hjem til grundig rengøring, så den var pæn når skolekommissionen med sognepræsten i spidsen kom for at overhøre os i vore skolekundskaber.

Vi blev hørt i bibelhistorie, salmevers, danmarkshistorie, regning, dansk og geografi.

Fag som sprog, fysik, matematik, biologi med mere har jeg ikke haft i skolen. Vi havde megen udenadslære i skriftssteder, salmevers og kongerækken, jeg kan endnu 60 år efter remsen om Egyptens 10 plager udenad.

 

I skoletiden hjalp vi vor lærer, som hed Harmark, med at bære brændsel ind. Jeg har også været med til at hyppe lærer Harmarks kartofler.

Da jeg blev større dreng, hjalp jeg til hjemme på gården med hvad jeg kunde magte, som at læsse roer og tage kornnegene fra om høsten.

Det var også mit arbejde at luge ukrudt på gårdspladsen. Den var brolagt, og det hadede jeg, så jeg bestemte med mig selv, at fik jeg nogensinde børn, skulde de ikke ligge alene på gårdspladsen og luge. Jeg har siden fået både børn og gårdsplads, og prøvet på at holde mit løfte, fra jeg var dreng.

 

Min første skoleudflugt var i 1939.

Vi kørte først med en rutebil til Aarhus, og herfra med tog til Fredericia, her gik vi omkring på befæstningsvoldene fra 1848, og jeg så en husmur hvori der sad en kanonkugle, og fik fortalt at den stammede fra treårskrigen, den var vi drenge meget betaget af.

Fra Fredericia gik turen til lillebæltsbroen den var kun fire år gammel, så det var spændende at gå over den. De af os der turde kunne sejle i en motorbåd ind under bropillerne på tilbagevejen, det var noget vi drenge var meget optaget af. De der ikke sejlede måtte så gå tilbage.

Jeg husker jeg fik en to-krone af min Farfar til at snolde for. Det var en stor sum, for en dagløn var seks kroner.

Min Farfar boede hos os, da jeg var dreng, i nogle år, indtil han døde i 1940.

 

Af andre udflugter var vi på Kalø Slotsruin og nede at se Rosenholm Slot.

 

En ting som gjorde indtryk, var da Tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940: Jeg vågnede om morgenen ved flyvernes larm, og i skolen fik vi ingenting lært den dag, hver gang der kom nogle flyvere styrtede vi hen til viduerne for at se dem.

 

Her var nogle erindringer fra min barndom.

 

Søren Rasmussen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]