Poul Lønholdt

31. oktober 1944 fløj Royal Airforces fly lavt henover byen med kurs mod Gestapos hovedkvarter i Universitetet. Fra sin adresse på Nordvestpassagen oplevede Poul Lønholdt på nærmeste hold, hvordan flyene  blev beskudt af de tyske kanonstillinger.

Under 2. verdenskrig bliver Århus universitet bombet af englænderne for at ødelægge materiale, som gestapo kunne bruge mod modstandsbevægelsen. Jeg opholder mig udenfor huset, Nordvestpassagen 24, da engelske bombemaskiner drøner lavt forbi, og samtidig bliver beskudt af tyske kanonstillinger, og det er blot 50 meter fra, hvor jeg befinder mig, kanonstillingerne er placeret på den øverste af boldklubben skovbakkens baner, hvor vort hus lå lige overfor, jeg kan huske, at jeg kaster mig ind mod en hæk, som en form for beskyttelse, det hele er forbi efter få minutter, men luftalarmen lyder stadig overalt, min moder løber over og henter mig, og får os ned i kælderen under huset.

En anden episode fra 1944, som stadig står frisk i hukommelsen efter 74 år, er et besøg sammen med min far hos min farmor og farfar som boede Nørre Alle 55 i Århus. Min far havde talt længe om, at vi skulle ned og se skibene på Århus havn. Vi fik serveret kage, kaffe og sodavand, da vi skulle afsted til havnen, siger farmor, at vi lige skal have lidt dessert med flødeskum, så der gik et kvarters tid mere, inden vi sagde farvel til farmor og farfar. Vi gik omkring hjørnet hen ad Grønnegade og drejede ned af Klostergade. Vi var kommet næsten hen til Guldsmedgade, da der lød et forfærdeligt brag, alle butiksvinduerne blev skudt ud af deres rammer af lufttrykket og hele gaden flød med glas, jeg husker, at der var en mand, som trak os ned i en kælderhals. Vi fik senere at vide, at det var et ammunitionsskib, som var sprunget i luften, det var så kraftig en eksplosion, at man efterfølgende fandt afrevne lemmer og hoved helt oppe i Ryesgade. Senere kom jeg til at tænke på, hvor var det heldigt at farmor absolut ville have, at vi skulle have dessert, hvorved vi blev forsinket med turen til havnen, vi kunne jo have været kommet helt ned til Århus havn.

Erindringen er skrevet og afleveret til 2017 aarhusianere af Poul Lønholdt selv.