Ole Jean Nielsen

i Skabelon

Når 75-årige Ole Jean Nielsen færdes i Højbjerg er der mange der genkender ham og gerne vil snakke. De mange frivillige aktiviteter i lokalsamfundet ved siden af sit job som direktør for Aarhus Idrætspark har gjort, at de fleste ved hvem han er.

 

Det velkendte ansigt i bybilledet

Tekst og foto af Emma Ahlgreen Haa fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 1. semester hold 2

På plejehjemmet Sct. Olaf i Højbjerg sidder Ole Jean Nielsen i sin slumrestol ved siden af spisebordet og følger med på tv’et, der oftest viser sport. Han har altid interesseret sig for sport og har i perioder spillet fodbold, håndbold og en lille smule tennis.
Herudover har han brugt meget tid på frivilligt arbejde, blandt andet i idrætsforeningen AIA. Han kalder sig selv for en ildsjæl, der har været meget engageret i lokalområdet og dets aktiviteter. Det er blevet til mange timer som frivillig på poster som kasserer, formand og medlem af blandt andet menighedsrådet i Frederikskirken. Alt dette sideløbende med jobbet som direktør hos Aarhus Idrætspark, en post Ole besad i 31 år. Forinden havde han arbejdet syv år som kontorassistent samme sted.
At Ole har været involveret i så mange frivillige projekter og organisationer i lokalområdet gør, at han er en velkendt mand.
”Jeg har en kæmpe bekendtskabskreds,” som han selv udtrykker det.
Han lægger ikke skjul på at han synes, det er rart at der næsten altid er nogen at snakke med, når han færdes i byen.
Ole forklarer de mange tillidsposter i Højbjerg med en stor kærlighed til området. Han har været bosat i området i størstedelen af sit voksenliv. Først med familien i en villa i Skåde, senere i en lejlighed i Emiliehøj og nu på plejehjemmet i Højbjerg.
Ole er født og opvokset i Aarhus. Hans far havde en købmandsbutik i Jægergårdsgade, hvor Oles mor fik job som ekspedient. Sammen fik de to børn: Ole og en ti år yngre lillesøster. Forældrene var ofte i butikken, så efter skole kørte Ole rundt med lillesøsteren i barnevognen.
”Det har vi moret os meget over,” griner han. Dengang var der ikke mange der vidste hvem han var, men det skulle senere ændre sig.

Headhuntet til stillingen

Ole er kontoruddannet fra Danish Machine Company i 1961. Efter endt læretid og et halvt år som kontorassistent samme sted kom Ole først på kontoret hos Aarhus Kommunale Værker og derefter i en kontorstilling nede ved havnen. Sideløbende var han frivillig hos idrætsforeningen AIA.
”Hos AIA synes man, at jeg havde gjort det så godt, så nu skulle jeg føres frem,” fortæller han med et smil på læben. Den daværende rådmand, der sad i bestyrelsen hos Aarhus Idrætspark, mente at de kunne bruge en type som Ole til stillingen som kontorassistent ude på stadion.
”Man kan jo sige, at jeg blev headhuntet. Rådmanden sagde til den daværende chef på stadion, at han skulle bruge mig, og så var der ikke så meget at rafle om.”
Efter en årrække blev Ole forfremmet til stillingen som direktør. Han har i kraft af direktørstillingen været ankermand for blandt andet koncerter, boksekampe og store fodboldkampe på stadion. Og også her, var Ole det velkendte ansigt som de mange gæster mødte, og han var også den, der tog imod udenlandske sportsudøvere, ledere og pressefolk. Han var kendt for altid at have tid til lidt omsorg og en snak. En direktør, man kunne regne med.

Hjælper til hvor han kan

For godt halvandet år siden blev Ole ramt af en fysisk sygdom, der gjorde at han var nødt til at flytte på plejehjem. Også her er han et velkendt ansigt for beboerne. I kraft af hans job som plejehjemmets ”postbud” møder han mange af beboerne når han deler plejehjemmets magasin ud, og de fleste ved, hvem han er.
Han har indrettet sig hyggeligt. I et hjørne står en sofa, og overfor er slumrestolen, hvori han ofte sidder og ser sport. På væggen hænger et billede af to af hans børnebørn. I en skuffe har han gemt avisudklip og billeder. Han har været i medierne mange gange, men det er langt fra det hele, som er gemt.
”Det har jeg jo slet ikke plads til,” forklarer han.
Følelsen af, at skulle gøre gavn, sidder stadig fast i Ole.
”Jeg prøver at gå og gøre lidt gavn hist og pist,” fortæller han. Det gør det lidt sjovere for ham og giver afveksling til dagligdagen, som ellers godt kan være lidt kedsommelig for Ole.
”Plejehjemslederen er også flink til at komme og bede om hjælp, men det er også fint.”

Ole foran Aarhus Idrætspark (nu NRGI park) dengang han stadig røg pibe. Det stoppede han med i forbindelse med hans sygdom, der også fik ham til at flytte på plejehjem. Foto Emma Ahlgreen Haa. (Oprindelig foto af Preben Søborg)