Mogens Pedersen

Mogens Pedersen blev født i Hals, men allerede da Mogens var spæd flyttede forældrene til Aarhus. Barndommen er derfor blevet tilbragt i Fuglebakke-kvarteret med skolegang på Frydenlundskolen.

Interviewet er udført i oktober 2016 af følgende elever fra 6.C, Elise Smiths Skole:

  • Tor Marius Arent Gamstrøm
  • Snorre Alfred Berg Pedersen

 

Hjemmet

Først hjemmet. I hvilke gader, eventuelt hvilken by voksede du op i?

Jeg voksede op i en lejlighed her i Aarhus på Svalevej, der ligger på Fuglebakken.

Okay. Hvad lavede dine forældre?

Min far var chauffør og min mor var hjemmegående.

Hvor mange søskende var I?

Jeg er enebarn.

Hvor mange pligter havde du derhjemme?

Næsten ingen.

Fik du lommepenge af dine forældre?

Mmja. Ikke noget fast beløb. Jeg fik efter behov.

 

Skolen

Mogens Pedersen gik på Frydenlundskolen i sin barndom.

Skolen. Hvor gik du i skole henne?

Jeg gik på Frydenlundskolen. Den ligger oppe på Høgevej.

Hvordan forløb en typisk skoledag?

Ja, hm – en lang gåtur på halvanden kilometer. Vi måtte ikke cykle. Vi boede for tæt på. I starten, da jeg gik i de små klasser, og når klokken ringede, skulle vi stå i rækker ude i skolegården og vente på, at læreren kom og fulgte os ind i aulaen, for så skulle vi have morgensang.

Okay. Hvad synes du er de væsentligste forskelle på i dag og den dag du gik i skole?

Jeg tror da … det er svært at svare kort på. En sjov ting, der er meget forskellig fra den gang, jeg startede i skole og så til nu – men dengang, jeg startede i skolen var vi på efternavn med lærerne. Det er skoleelever vist ikke i dag. Og på en eller anden måde, så tror jeg også vi havde mere respekt for lærerne dengang end skoleelever har i dag.

For ellers blev man slået, eller hvad?

Lærerne måtte godt slå eleverne i de første år, jeg gik i skole der.

Hvordan var forholdet mellem lærere og elever?

Det var … det var fint, synes jeg. Jeg oplevede en hel del positive lærere, der var gode til at lære fra sig, så man kom hjem med lidt viden, når skoledagen var slut.

Hvilken straf var der ved uartigheder?

Man kunne komme i skammekrogen. Man kunne få lov til at skrive 100 gange et eller andet mærkeligt, læreren havde fundet på, og så kunne man få lov til at sidde efter en time efter skolen. Det var nu bedst, hvis det var en eftersidning man fik af en bestemt lærer. Så skulle man sidde foran katederet, og så kunne man læse bagsiden af avisen.

Hvilke fag havde du, og hvad var dine yndlingsfag?

Det var regning.

 

Fritid

Hvad lavede du så efter skole?

Jeg legede typisk med jævnaldrende på vejen. Vi var en hel del børn, der voksede op i den del af Fuglebakken, hvor jeg boede. Så vi mødtes typisk nede på gaden, eller hjemme hos hinanden, og derudover spillede jeg fodbold i den lokale fodboldklub.

Hvilke butikker kom du i?

Den ældste butik, som jeg har været i, og der kom jeg ofte som barn, det var Købmand Horup som havde en meget, meget lille butik på hjørnet af Svalevej og Viborgvej.

Hvad lavede du i dine ferier?

Vi havde jo lang tids ferie. Jeg havde ferie sammen med mine forældre, hvor vi var ude at rejse. Og i den øvrige del af ferien, der var jeg jo sammen med de jævnaldrende børn i kvarteret. (I baggrunden hører man gongen i Dokk1). Der var en der blev født oppe i Skejby nu.

Havde du et fritidsjob?

Jae, jeg fik det første fritidsjob, dengang jeg var en 14-15 år. Jeg blev ansat som bydreng i en vin- og tobakshandel nede på hjørnet af Clemensbro og Kannikegade. Den hed Christian E. Petersen. Det var faktisk et meget sjovt sted. Jeg var kongelig hoffejer. Kong Frederik den 9. handlede nede i butikken og ringede altid dagen før, han kom. Så var det min opgave at feje fortovet, inden kongen han kom.

Hvis ja, hvor mange penge tjente du, og hvad brugte du pengene på?

Jeg kan ikke huske hvor meget jeg tjente i kroner og ører, men lønnen var ikke særlig stor.
Jeg brugte den til fornøjelser. Jeg kunne godt lide at gå i biografen, og en del af det jeg tjente, gik til biograf og snold.

Hvad var dit yndlingssted som barn?

Jeg kom meget i Botanisk Have. Om sommeren var jeg i Botanisk Have hver eneste onsdag. I skolernes sommerferie, dengang jeg var barn, var der parkunderholdning i Botanisk Have
hver eneste onsdag, både eftermiddag og aften. Og – jeg kunne godt nå begge dele. Vi så nu mest frem til den dag om året, hvor der var noget særligt til parkunderholdningen. Om eftermiddagen stod Aarhus Stiftstidende og Cola for det, så da var der gratis cola ved indgangen til alle børnene. Jeg kendte hullet, så jeg kunne komme ud af hegnet, og få en cola mere.

Hvad var dit yndlingssted som barn?
Mogens holdt af at komme i Botanisk Have

 

Voksenliv

Hvad ville du være, når du blev voksen?

Jeg vil være bogholder! Det blev jeg også.

Hvad blev du, og hvorfor?

Ja, hvad blev jeg og hvorfor? Jeg tror jeg ret tidligt i mit skoleforløb fandt ud af, at jeg var ret god til noget med tal. Nu er det ikke så svært at være bogholder. Enten skal det være kredit eller også skal det være debet, så der er 50% chance for, at man gør det rigtigt. Det tiltalte mig meget at skulle have noget med tal at gøre. Jeg var ikke så gammel, da jeg begyndte at interessere mig for at bruge EDB i forbindelse med løsning af opgaver. Jeg tror jeg var 13 eller 14 år, da jeg begyndte at interesse mig for EDB. Det var faktisk meget sjovt.

Blev du gift? Hvis ja, med hvem og hvor boede I?

Jeg har aldrig været gift, men jeg har levet stort set hele mit liv med kvinder. Den første jeg boede med i mange år, det var Lise. Det holdt jo ikke hele livet, så de sidste 17-18 år, der har jeg boet med Dorte.

Har du et godt råd til nutidens unge?

Opfør jer ordentligt. Lær færdselsreglerne og lad være med at cykle på fortovet.

Mogens Pedersen arbejdede som bogholder.

 

Forhold til Aarhus

Okay. Hvad vil det sige at være aarhusianer og er du aarhusianer?

Oprindeligt er jeg ikke, men jeg har boet stort set hele mit liv i Aarhus. Jeg kommer fra en bette by, der hedder Hals. Den ligger ved den østlige indsejling af Limfjorden. Men jeg har stort set aldrig boet i byen. Jeg har altid boet i Aarhus – siden jeg var nul år. Men hvad siger det at være aarhusianer? Ja, jeg er ret glad for den by, på en eller anden måde. Jeg har svært ved at se mig selv bo i en anden by. Men i de senere år, og det kan vi jo se, lige her, hvor vi sidder, nu sidder vi jo på Dokk1, der kan vi jo se, hvordan byen den ændrer sig. Det er jo en kolossal forandring den her by er i. Så udseendesmæssigt så befinder jeg mig jo nærmest i en anden by, end den jeg er vokset op i. Men jeg er glad for at være i byen. Jeg synes, det er en rar by. Jeg synes, man har nogle muligheder i Aarhus, som der ikke er så mange andre steder. Har vi nogle gode somre, er det i hvert fald en af de byer i Danmark, hvor det er lettest at komme til stranden. Ligegyldigt hvor ellers man bor i byen, så har man mulighed for at komme til stranden.

Hvad ser du som de største forandringer i dine første erindringer om Aarhus og så i dag?

Den mest irriterende forskel der er sket fra jeg var barn og så til nu, er at der kører alt, alt for mange cykler rundt på fortovene. Cyklisterne kan ikke finde ud af, om det er fortov eller cykelsti. Det er forfærdeligt!

Hvad kunne Aarhus gøre bedre?

Det er et stort spørgsmål, det der! Jeg synes engang imellem, når vi hører de aarhusianske politikere snakke om at vi skal spare og så bruger man mange, mange millioner på at grave kanaler i havnen. Det virker fuldstændig vanvittigt, at bruge trecifrede millionbeløb på at grave kanaler i en havn og derefter fortælle os, at vi skal spare. Det virker ikke hensigtsmæssigt.

Kendte du nogen fra andre lande som barn?

Som teenager, ja. Jeg mødte Anne Inger som teenager. Jeg har vel været 16-17 år, da jeg mødte Anne Inger. Anne Inger er nordmand, og bor i Trondheim. Jeg kender hende faktisk endnu.

Kender du nogen fra andre lande i dag?

Ja, stadigvæk Anne Inger. Ja, og jeg kender også hendes søster, Monika. Og hun har en søster mere, som jeg ikke lige kan huske navnet på, men hende kender jeg også.

Hvad er din yndlingsting ved Aarhus?

Det er svært at fremhæve en ting frem for en anden. En ting jeg synes er godt ved Aarhus, er at der er masser af kulturelle tilbud. Jeg kan godt lide at gå til koncert, og det er der rig mulighed for. Der er mange gode spillesteder i Aarhus. Så mange gange i løbet af året har jeg rig lejlighed til at komme ud og få en musikoplevelse.

Hvad er din yndlingsting ved Aarhus?
De mange kulturelle tilbud og muligheder for at gå til koncert

 

Europa og verden

Hvornår var du for første gang på ferie uden for Danmark, og hvor gik turen hen?

Jeg var cirka ti år, hvor jeg var med mine forældre på ferie i Tyskland. Jeg tror, vi var i Kiel, hvis jeg husker rigtigt. Ja, vi var i Kiel. Da var jeg ti år. Og første gang jeg rejste alene til udlandet, var jeg 17.

Rejser du mere i dag? Og hvor rejser du hen?

Jeg rejser stadigvæk. Jeg kan godt lide at komme ud og opleve verden. Men, hvis jeg selv skulle bestemme hver gang, vi skulle ud at rejse så gik turen til Santorini. Det er en græsk ø, og der er afslappet. Dejligt vejr.

Hvilke europæiske begivenheder husker du? Og hvorfor?

Der er jo forskellige ting, der er sket i den tid, jeg har levet. De ting, det er lettest at komme i tanker om, som var mere tragiske end gode, var dengang den svenske statsminister Olof Palme blev skudt. Jeg kan huske dengang, der var terrorisme i forbindelse med OL i München. Det var nogle rigtig kedelige ting for Europa og for verden, at det sker, sådanne ting.

Hvad vil det sige at være europæer?

Jae, hvad vil det egentlig sige, at være europæer? Jeg føler mig mere som skandinav. Vi er godt nok en del af Europa, men den måde som de skandinaviske lande bliver administreret på, bliver ledet på, synes jeg adskiller sig lidt fra andre dele af Europa. Der er meget harmoni i den måde, som Danmark bliver ledet på, set i forhold til for eksempel Italien. De har mere korruption, der nede. Den græske måde at styre økonomi på, er også meget forskellig i forhold til den danske.

Er du europæer?

Ja.

Aarhus er i dag en international by, hvad synes du om det?
Jeg synes det er dejligt at der er mennesker fra andre egne af verden, der kigger forbi vores smukke by på samme måde som det er rart at komme ud, hvor andre mennesker de lever rundt omkring i verden.

 

Transskriberet af Merete Bavngård Terkelsen, november 2016