Marie Mors

Marie Mors blev 14 år den 25/6 hun har altid boet i området omkring om Åbyhøj. Marie er glad for at gå på Gammelgaardsskolen i Åbyhøj, men synes der mangler nogle flere udendørs aktiviteter for de store. Hun går til FDF en gang om ugen, og kan også godt lide at spille fodbold i hendes fritid. Hun er glad for at være aarhusianer, og har ikke lyst til at bo et andet sted. Hun synes dog at der er for meget trafik inde i midtbyen, og håber på at letbanen kan lette det lidt. Marie er blevet interviewet følgende elev fra 8.A, Gammelgaardsskolen:

  • Olivia Catinka Bojsen

 

Er du født i Aarhus?

Ja det er jeg.

 

Har du altid boet i Aarhus?

Ja, det har jeg.

 

Har du boet flere forskellige steder i Aarhus?

Altså min far han flyttet fra det hus jeg voksede op i for et halvt år siden, og så flyttede han 200 meter ned af vejen. Min mor bor nede i Brabrand. Så jeg har boet flere forskellige steder, men det er indenfor det samme område.

 

Hvorfor flyttet din far?

Vi havde ikke så meget plads i vores gamle hus, og så vil min far gerne lidt væk fra der, hvor min mor boede før.

 

Hvilke gader har du boet på?

Min mor bor nede på Louisevej dog ikke så snart mere. Min far bor på Lyngsiesvej og min far boede før på Johanne Ewalds vej.

 

Hvad drømmer du om at blive, arbejdsmæssigt?

Altså hvis jeg skal være helt ærligt, så ved jeg det ikke

 

Har du et arbejde?

Nej men jeg var hjælpetræner sidste år. Det tjente lidt penge på men ikke rigtig noget at råbe hurra for.

 

Hvilken skole går du på?

Jeg går på Gammelgaardsskolen

 

Er du glad for din skole og klasse?

Altså jeg synes det er meget fint, jeg synes det er godt nok. Men jeg synes måske nogle gange godt at skolen, der kunne godt være noget lidt mere udendørs for de store fordi der er meget så er der fodboldbane og multibane. Men multibanerne er altid optaget og fodboldbanen er lidt træls når den er våd, og hvis man ikke lige gider at spille fodbold så er det sådan lidt.

 

Har i mange lektier for?

Der er mange af dine andre der klager over lektiemængden, men jeg synes altså ikke det er så slemt. Jeg laver ikke så meget lektier derhjemme, men jeg synes ikke det er slemt

 

Har du nogle fritidsinteresser?

Jeg går til FDF og selvom jeg lige er stoppet til fodbold kan jeg jo stadig godt lide at spille fodbold og så kan jeg også godt lide at hoppe på trampolin og sådan noget.

 

Hvor mange gange om ugen er din fritidsinteresse?

Det er en gang om ugen og så er der ret tit lejr, altså jeg var på lejr i weekenden, og jeg skal på lejr i efterårsferien og i slutningen af næste måned.

 

Hvad laver du efter skole?

Ofte så laver jeg lige en halv times maks lektier, hvis jeg lige har noget til dagen efter.

Så nogen gange så slapper jeg lidt af, så kommer mine forældre hjem også laver jeg et eller andet med dem. Så spiser vi aftensmad

 

Betyder det noget for dig at være aarhusianer, så du ved din fødeby?

Ja det gør jeg jo, jeg kan godt lide at være jyde. Jeg har ikke lyst til at flytte til København fordi man har måske lidt fordomme, jeg er ikke så vild med at bo inde i byen for jeg synes der er meget larm omkring mig hele tiden, det synes jeg måske ikke er super fedt.

Jeg vil gerne bo i Jylland jeg synes det er meget fint, jeg har ikke noget problem med det.

Så jeg står gerne ved at jeg er jyde.

 

Hvis du skulle ændre noget ved Aarhus hvad skulle det så være?

Det ved jeg ikke, måske lidt mindre trafik inde i byen men det kan man nok ikke rigtig gøre noget ved. Men jeg synes det er lidt træls når man skal ind til byen, enten skal man med bussen og den holder altid i kø og det tager sygt lang tid. Ellers skal man køre i bil og det er også bare lidt træls for der er mega meget trafik og man kan aldrig finde en parkeringsplads tæt på, eller også skal man tage sin cykel.

 

Har du brugt at Aarhus har været kulturhovedstad til noget?

Jeg synes at jeg har ikke direkte brugt det, men jeg synes godt at når man går rundt hvis man er inde på strøget eller bare nede i byen. Så kan man jo godt se at der er sat noget op fordi vi er kulturhovedstad, så jo man har da lagt mærke til det. Men jeg er ikke decideret taget ind til byen for at se kulturhovedstaden.