Kurt Storgaard

Kurt Storgaard blev født den 11. juli 1950 og boede på Korsagervej 4 (Åbyhøj). Erindringen er baseret på skoleskabeloninterview foretaget af elever fra 5.c, Elise Smiths Skole. Læs her erindringen i sin fulde længde skrevet af:

  • Liva Bo Holmboe
  • Sean Mollerup

 

Hjemmet

Jeg er opvokset Åbyhøj. Jeg boede på Korsagervej 4 med min mor og min far og mine fire søskende. Min far var chauffør og min mor var hjemmegående, men blev senere lærer. Vi havde pligter derhjemme. Vi skiftedes til at tage opvasken, eller også gjorde vi det sammen. Jeg købte også nogle gange ind. Jeg fik en krone om ugen af mine forældre.

Skolen

Kurt Storgaard gik på Åby Skole i sin barndom.


Jeg gik på Åby skole. Vi skulle møde klokken 8. Timerne varede 55 minutter. Vi skulle stå på rækker i skolegården, inden vi måtte gå ind til time. Jeg synes, at de væsentligste forskelle fra skole i dag til dengang er disciplinen. Vi skulle også lære meget udenad. Der var heller intet forhold mellem lærer og elever dengang. Hvis man var uartig, kunne man få lussinger, blive hevet i håret, blive sat i skammekrog og komme uden for døren. Og hvis man var rigtig uartig kunne man komme op til inspektøren og få smæk med spanskrøret. Vi havde dansk, regning (matematik) kristendom, gymnastik (idræt) og i 7. fik vi også engelsk. Mit yndlingsfag var dansk, fordi jeg godt kan lide at skrive og læse. Og gymnastik fordi man kunne bevæge sig.

Fritid

Efter skole spillede jeg fodbold med mine venner på gaden eller i fodboldklubben. Jeg kom i både købmanden, bageren, slagteren og grønthandleren. Jeg kom tit hjem til for eksempel min mormor og morfar. Jeg har både været mælkedreng, avisdreng og jeg har også været bud for en advokat. Jeg fik måske 25 øre, og jeg brugte dem på slik, indtil jeg blev lidt ældre og begyndte at spare sammen til noget.

Hvad var dit yndlingssted som barn? Fodboldbanen og Skøjtebanen

 

Voksenliv

Jeg tænkte faktisk aldrig over, hvad jeg ville arbejde med som voksen, før jeg blev voksen. Men jeg endte med at blive lærer, fordi jeg syntes det var så hyggeligt, da jeg prøvede at være vikar. Men det var sikkert også lidt fordi min mor var lærer. Jeg blev gift og fik børn, da jeg var 21. Jeg blev gift med en sygeplejerske, jeg mødte på discoteket. Jeg syntes, at nutidens unge skal lytte lidt mere til sig selv end til hvad de voksne siger.

Kurt Storgaard arbejdede som Lærer

 

Forhold til Aarhus

Jeg er aarhusianer, og det syntes jeg man er, når man føler sig hjemme i Aarhus. Jeg synes at Aarhus har vokset en hel del, og jeg synes at det er blevet meget federe, end da jeg var ung. Jeg synes at Aarhus skulle bruge lidt flere penge på børnehaver og skoler. Jeg kendte ikke nogen fra andre lande, da jeg var barn, og det gør jeg heller ikke nu.

Hvad er din yndlingsting ved Aarhus? At jeg føler mig tryg, sikker og allervigtigst; hjemme

 

Europa og verden

Jeg var første gang uden for Danmark da jeg var 17. Der cyklede jeg til Tyskland med en af mine venner. Jeg rejser mere i dag. Især til New York og Berlin. Jeg husker især Ungarn-krisen og Berlinmuren. Jeg synes, det vil sige at være europæer hvis man føler sig hjemme. Jeg er selv europæer.

 

Aarhus er i dag en international by, hvad synes du om det? Jeg synes det er en bedre by end i gamle dage