Karen Pallisgaard

Karen Pallisgaard blev født og opvoksede i Randers. Aarhus var storbyen, man kom til, når der skulle ske noget særligt – som eksempelvis andendagen efter konfirmationen. Karen flyttede fra Sjælland til Aarhus i 1986, så børnene kunne vokse op som jyske. 

Interviewet er udført i oktober 2016 af følgende elever fra 6.C, Elise Smiths Skole:

  • Christian Lenoire Lykke Nielsen
  • Ozan Ali Naz
  • Rasmus Bjerre Høyer

Hjemmet

Hvad er dit navn?

Jeg hedder Karen Pallisgaard og er født i 1948. Jeg er vokset op i Randers. Jeg boede flere forskellige steder. Borgmestervangen, og så flyttede vi ud på Hyldevej.
Min far var ansat i Skattevæsnet, og min mor, hun var på kontor. Vi var tre søskende.

Havde du pligter derhjemme?

Nej, ikke så mange, men engang imellem skulle man jo vaske op og hjælpe til.

Fik du lommepenge?

Ja, på et eller andet tidspunkt. Jeg begyndte selv at arbejde fra, da jeg var 12 år med at gå ud med varer fra en butik, så jeg har selv tjent en del lommepenge, men jeg fik da også lidt hjemmefra. Jo, det må jeg have gjort.

 

Skolen

Karen Pallisgaard gik på Hobrovejens Skole i sin barndom.

Hvor gik du i skole?

Jeg gik på Hobrovejens Skole.

Hvordan forløb en typisk skoledag?

Nu skal vi jo langt tilbage. Vi mødte mødte klokken 8.00 og fik fri klokken 14.00. Vi havde almindelige fag, som de har i dag. Dengang var timerne 50 minutter, man havde så 10 minutters frikvarter, og man gik i skole om lørdagen. Jeg tror, der har været lørdagsundervisning, al den tid jeg gik i skole.

Hvad synes du, er det væsentligste forskel på skolen i dag, og dengang du gik i skole?

Dengang jeg gik i skole, havde man meget respekt for lærerne. Selvfølgelig mere respekt for nogle end for andre, men de kunne virkelig få os til at tie stille, så det var også på én eller anden måde ikke så sjov en skole, man havde ikke så meget at skulle have sagt i klassen. Man lærte meget udenad.
Når man havde historie, så skulle man helst kunne fortælle, hvad der stod i bogen. Man skulle ikke tænke så meget, som jeg regner med, I gør nu. Reflekterer over det, I lærer.
Dengang var det læreren, der bestemte.
Vi rejste os også, når de kom ind i klassen, og så sagde de, nu måtte vi gerne sidde ned. Vi gik ind på rækker i skolegården. I de forskellige afdelinger. De små de gik to og to, og de store gik tre og tre i rækker. Vi var over 1000 elever på skolen, så det var jo også selvfølgelig meget praktisk, at man havde styr på de her unger, for ellers så havde de jo været helt kaos.
Jeg regner med i skolen i dag, da har i det sjovere. Jeg kan i hvert fald huske, mine børn, de kunne godt lide at gå i skole, jeg var ikke særlig vild med at gå i skole. Det var lidt hårdt.

Hvordan var forholdet mellem lærer og elever?

Vi sagde herre og fru og var De’s, og det var ikke sådan nogen, man snakkede med andet end, når de underviste os.

Hvilken straf var der ved uartigheder?

Man havde jo spanskrøret stadigvæk. Jeg kan ikke huske, hvornår det blev forbudt at slå børnene, men man kunne risikere at få et gok i nødden. Som pige fik man et gok i nødden, og drengene de fik lussinger, og så blev vi sat til muren, som det hed. Det vil sige, hvis vi havde gjort et eller andet, for eksempel i frikvarteret, vi ikke måtte, legede med sne eller snebold eller noget og kastede efter hinanden, så blev vi sat af muren, og så skulle man stå der, indtil alle de andre var gået forbi, de spyttede ikke på os, men det var måske lige før. Det var faktisk ret ydmygende at stå der ved muren, som det hed på min skole.
Og så fik man eftersidninger, hvis man ikke kunne sine lektier. Så havde man en idé om, at hvis man så sad og læste dem efter skoletid, så lærte man det, så vi fik eftersidninger med seddel med hjem til forældrene, der skulle skrive under på, at de havde set, hvor slemme vi var, når vi skulle sidde efter.

Hvilke fag havde du, og hvad var dit yndlingsfag?

Vi havde dansk, regning og matematik, historie, biologi, sang, husgerning, håndarbejde, gymnastik, alle de almindelige fag, religion var et helt fag for sig selv. Det vil sige, i forhold til i dag da var alle fagene hver for sig, én time af dét og én time af dét. Nu blander man jo historietimerne med religion og lidt af noget andet. Dengang var det meget delt op. Mit yndlingsfag det var nok dansk og religion. Jeg havde sådan en sød lærer i religion, så det kunne jeg godt lide.

Hvilken skole gik du på i flest år.

Jeg gik på Hobrovejens skole fra 1. klasse, til jeg tog realeksamen, så det var 10 år.

 

Fritid

Hvad lavede du efter skole og hvorhenne?

Vi gik hjem og fik lidt at spise, og så gik vi ud og, ja det kommer jo an på, hvor gammel vi snakker om. Hvor gammel er jeg der, er jeg 7 år eller 14, der er jo stor forskel på, hvad man laver, alt efter hvor gammel man er.
Men vi legede. Jeg boede i en stor karré, hvor der var en masse børn, så vi legede om eftermiddagen.

Hvilke butikker kom du i?

Min mor gik hjemme de første mange år, så hver dag skulle man hen og købe ind hos købmanden og hos gartneren og hos slagteren og hos bageren. Jeg fulgte selvfølgelig med min mor, dengang jeg var under seks år, så vi gik til de butikker hver eneste dag. Vi havde køleskab, men ellers skulle man jo have friske varer, for at de ikke skulle blive dårlige. Så derfor havde kvinderne, der gik hjemme på det tidpunkt, tid til at gå rundt og købe ind i specialbutikkerne. Der var jo ikke stormagasiner og sådan dengang i Randers, da jeg var barn.

Hvad lavede du i dine ferier?

Vi lejede sommerhus i Fjellerup på Djursland.

Havde du et fritidsjob?

Ja, dem har jeg haft mange af. Jeg var ansat i en trikotagebutik.
Ved I hvad det er? Det er en lille butik, der sælger synåle, strikkepinde, underkjoler og lidt tøj og forskellige ting.

Hvad var jobbet?

Jeg var budpige, så det vil sige, jeg kørte ud med varer, hvis de havde købt noget, de ikke kunne bære, så havde jeg en cykel, og så kørte jeg ud og afleverede det der, hvor de boede, og så satte jeg prisskilte på tøjet. Det har man også i dag, det er bare en lille stregkode. Dengang satte man det fast med en lille nål, og der stod prisen så. Jeg fejede gulvet og holdt pænt i orden. Der var jeg et stykke tid.
Så har jeg gået med aviser.
Da jeg blev ældre, arbejdede jeg på cafeteria, tog af bordene på cafeterier.
Om sommeren plukkede jeg jordbær ude på et gartneri.
Det er bare nogle af de ting, jeg har haft.

Hvor meget tjente du?

I det første job fik jeg syv kroner om ugen.

Hvad brugte du pengene på?

Slik, og så gik man vel også i biografen engang imellem, da kostede det én krone at komme i biografen.

 

At flytte til Aarhus

Hvornår flyttede du til Aarhus?

I 1986.

Hvorfor flyttede du til Aarhus.

Det var kun, fordi vi gerne ville tilbage til Jylland, da vores børn begyndte, ej de var ikke helt store, men vi faldt aldrig sådan helt i hak med det sjællandske, og især ikke det københavnske. Men nu boede vi jo også i Køge, som er en provins på Sjælland, men vi ville gerne have, vores børn skulle være jyder, så derfor flyttede vi tilbage til Aarhus. Vi havde bestemt ikke regnet med, de ville flytte retur, når de blev store, men det kan vi jo ikke bestemme.

Hvad kendte du til Aarhus, før du kom til byen.

Jeg har jo været der meget, for mine svigerforældrene boede her, og jeg har været på ferie en masse gange. Jeg kendte til, hvordan den var rent fysisk, det vidste jeg jo godt.

Levede Aarhus op til dine forventninger?

Jeg havde lidt svært ved at vænne mig til, at jeg boede her, fordi jeg kom her som feriegæst og rejste igen. Jeg var her aldrig ret længe ad gangen, så derfor så tænkte jeg altid, nu skulle jeg hjem igen, nu skulle jeg tilbage til, hvor jeg kom fra, men nu har jeg vænnet mig til tanken. Nu kommer jeg nok aldrig fra Aarhus.

Hvad var de største forskelle på Aarhus, og det sted du kom fra?

Den største forskel er jo, at Aarhus er jysk. Jeg synes, vi har en lidt speciel måde at omgås hinanden på og en speciel form for humor. Det kan godt være lidt svært i københavnsområdet og på Sjælland, de er lidt anderledes. Det er ikke, fordi de ikke er lige så flinke, men jeg kan godt lide det jyske tilbagelænede. Ja, den måde vi er på. Og Køge var jo ikke ret stor som by, en lille yndig by, mens Aarhus er en stor by.

 

Voksenliv

Hvad ville du være, når du blev voksen?

Hvad havde jeg mulighed for, vil jeg nærmere sige. Min far syntes, jeg skulle på kontor. Så dengang jeg blev færdig med realeksamen, prøvede vi at søge nogle kontorpladser, men det blev ikke rigtigt til noget. Der var så mange børn dengang; mange der kom ud på én gang. Så kom jeg i lære som tandtekniker.

Hvad er det for en?

Det er én, der laver kunstige tænder.

Hvad blev du og hvorfor?

Så blev jeg tandtekniker, det tog fire år. Fra jeg var 18, til jeg blev 22. Så skulle jeg ud og have arbejde. Det fik jeg så også i Aarhus.
Tog fra Randers til Aarhus hver dag, og det var ikke særligt spændende at skulle køre to timer hver dag for at komme på arbejde, og så ikke tjene ret mange penge.
Så begyndte jeg at gå i skole igen, så kom jeg på Teknisk Forberedelsesskole. Så tog jeg HF og søgte ind på biblioteksskolen, så jeg er faktisk bibliotekar og kunne lige så godt have været ansat hernede på DOKK1, hvis jeg ikke var blevet pensioneret for to år siden. Jeg arbejdede blandt andet på det gamle hovedbibliotek i Mølleparken.

Blev du gift?

Det gjorde jeg, og det er jeg stadigvæk med Valter Rasmussen.

Fik I børn?

Vi fik to børn.

Hvor boede I?

Vi mødte hinanden i Aalborg, mens vi læste begge to. Han er ingeniør. Vi flyttede til Københavnsområdet, hvor vi boede i Ishøj i nogle år, og så flyttede vi til Køge, fordi jeg arbejdede på Køge Bibliotek, og så flyttede vi til Aarhus for 30 år siden. Det var, da vores yngste var 1½ år. Vi syntes, vores børn skulle være jyder. Nu bor de i København igen. Men det er jo ikke min skyld.

Har du et godt råd til nutidens unge?

Sørg for at få en ordentlig uddannelse og lav jeres lektier og lad være med at lave ballade. Så skal det nok gå det hele.

Karen Pallisgaard arbejdede som bibliotekar.

 

Forhold til Aarhus

Hvad vil det sige at være aarhusianer?

Det er vel, hvis man bor i Aarhus.

Er du aarhusianer?

Nej ikke rigtigt. Jeg tror man skal have boet i Aarhus i mange år. Min mand er fra Aarhus, han er vokset op i Risskov, han er mere aarhusianer. Jeg betragter nok mig selv mere som randrusinaer stadigvæk. Så man skal have boet her i mange år, før man kan betragte sig som aarhusianer.

Hvad ser du som den største forskel på Aarhus nu og de første erindringer?

For os i Randers, da var Aarhus jo den kæmpestore by, vi tog bussen til, når der skulle ske noget særligt.
Dengang jeg blev konfirmeret, holdt vi andendag som man gør i dag. Da tog jeg og en veninde til Aarhus, for det var vildt nok for os. Det var ikke noget med, vi gik i Friheden. Vi gik ud og købte ind. Vi købte tøj i Magasin og Salling, for sådan noget havde vi ikke i Randers, så det har altid stået som sådan en stor by, hvor der skete en hel masse – en farlig by.
Nu synes jeg jo, den er ved at udvikle sig til en rigtig stor by med alt det, der bliver bygget rundt omkring.
Men nu kommer jeg meget i København, fordi mine døtre bor i København, så nu synes jeg jo ikke, Aarhus er så stor mere.

Hvad kunne Aarhus gøre bedre?

Det ved jeg sådan set ikke. De skulle lade være med at bygge så meget og ødelægge havnen, vil jeg nærmest sige. Nu bliver jeg lidt nostalgisk. Min svigerfar havde en fiskerkutter, og han har faktisk fisket i Aarhus-bugten for 20 år siden. Og vi har et specielt forhold til havnen, fordi vi kom så meget der, min mand især. Han bryder sig bestemt ikke om alt det byggeri. Han synes, det ødelægger udsynet til bugten. Jeg ved ikke, hvad de skulle have gjort. Havnefronten alle andre steder bliver jo også bygget til.

Kendte du nogen fra andre lande, da du var barn?

Det tror jeg egentlig ikke. Ikke da jeg var barn.

Kender du nogen fra andre lande i dag.

Ja.

Hvad er din yndlingsting ved Aarhus?
Jeg kan lide at gå tur på Strøget, ved Åen og sidde og få en øl, det sker bare ikke ret tit. Jo, jeg kan godt lide skovene omkring, for der løber jeg tur, ud i noget natur. Det er ikke så meget brostenene, jeg kan lide, det er vandet

 

Europa og verden

Hvornår var du første gang på ferie uden for Danmark?

Jeg tror det første sted var Harzen, hvor vi kørte ned i bil. Vi lejede en bil og kørte derned. Det var ikke så almindeligt, man kom til udlandet dengang.

Rejser du mere i dag, og hvis du gør, hvor rejser du hen?

Jeg har været rigtigt mange steder i de sidste 10-20 år. Jeg har været på New Zealand, i Chile, Mexico, Vietnam og i næsten hele Europa. Jeg mangler lige Grækenland. Jeg har været i Spanien flere gange, i Prag og i Paris og London. Vi rejser meget. Jeg skal til Lissabon i næste uge.

Hvilke europæiske begivenheder husker du og hvorfor?

Jeg kan faktisk godt huske Ungarn-krisen i 1956. Det var dengang de flygtede fra Ungarn, hvor russerne kørte ind med tanks. Da blev man bange for, der skulle ske noget. Så har der været Tjekkiet, som forsøgte at gøre oprør mod russerne. Så er der muren og så er der alt det med flygtningene.

Hvad vil det sige at være europæer?

Nu har vi jo EU og har lavet en masse regler, som vi alle skal overholde, og så tager vi den på den europæiske måde, hvor man tror på samarbejde på tværs i Europa og hjælper hinanden i krigssituationer.

Er du så europæer?

Ja.

Aarhus er i dag en international by, hvad synes du om det?
Det er jo ikke sådan noget, man mærker så meget til i det daglige, bortset fra nu når vi skal til at være kulturby 2017; det er der jo meget hurlumhej om, så hver gang du går rundt i Aarhus, så kan du jo se, vi vil så gerne være store.

 

Transskriberet af Lene Kjær Clausen, november 2016