Hanne Iversen

Hanne Iversen blev født i 1949 og voksede op på en gård i Vestjylland. Her måtte også børnene hjælpe til med at få den daglige drift til at fungere. Hanne er “ny” aarhusianer, idet hun først flyttede til byen i 2014.

Interviewet er udført på Dokk1 i oktober 2016 af følgende elever fra Elise Smiths Skole, 6.C:

  • Noah Dalegaard Have
  • Malik Oliver Kolodnicki
  • Sebastian Diederichsen

 

Hjemmet

Jeg hedder Hanne Iversen og er født i 1949.
Jeg er vokset op på landet – ude i Vestjylland mellem Ringkøbing og Holstebro.
Min far var landmand, og vi boede på en gammel slægtsgård. Vi var to søskende.
Vi havde pligter derhjemme. Det er der altid, når man bor på landet: Flytte nogle køer, fodre nogle grise, sørge for at kattene får mad og sådan noget.
Jeg tror ikke, vi fik lommepenge, nej det tror jeg ikke, jeg gjorde.

 

Skolen

Jeg gik i skole i Staby skole i et lille sogn ude i Vestjylland. Læreren sagde det meste, og vi andre sagde kun noget, hvis vi rakte hånden op, ellers sagde man ikke noget som helst.
Man sagde “du” til læreren, men senere, da jeg blev ældre og kom i en anden skole, blev jeg “Des”med lærerne. De sagde dog “du” til eleverne og var på fornavne med dem.
Man kunne blive straffet ved at læreren slog. Jeg har set en dreng få tæsk i bagdelen. Han havde nogle tykke bukser på, så når læreren slog, kunne man se støvet oppe i luften.
Mine yndlingsfag var dansk, regning og religionshistorie og sang. Dansk var nok mit bedste fag.
Man blev jaget ud i frikvartererne, hvad enten det regnede eller sneede.

 

Fritid

I fritiden legede vi, gik til gymnastik om vinteren, vi spillede også håndbold, og om foråret gik vi til dans.
Som jeg husker det, legede vi meget.
I vores by var der to købmandshandler, en bagerbutik og en slikbutik.
I ferierne havde vi feriebørn, kusiner, som boede hos os hele sommeren. De kom fra en større by og trængte til frisk luft.

 

Voksenliv

Jeg har to uddannelser, først kontoruddannelse og derefter bibliotekar. Jeg har været bibliotekar i mange år.
Jeg blev gift med Henning.
Vi boede først i Esbjerg. Derefter flyttede vi til Fredericia, og senere til Gråsten, og i 2014 flyttede vi her til Aarhus.
Min mand har arbejde i Aarhus, og da jeg gik på pension, valgte vi at flytte herop.
Aarhus er en storby, og man kan vælge mellem mange tilbud.
Naturen er heller ikke så ringe.

Hanne Iversen arbejdede som Bibliotekar.

 

Forhold til Aarhus

Jeg er aarhusianer, fordi jeg bor her. Derfor er jeg frivillig her på Stadsarkivet, fordi jeg synes, at Aarhus har en fin historie, som jeg gerne vil være med til at bevare.
Gennemsnitsalderen i Aarhus er lav, der er rigtig mange unge mennesker, og der er et liv, som jeg godt kan lide.
For sådan en som mig er der virkelig noget, jeg kan bruge. Der er masser af frivilligt arbejde, der er et folkeuniversitet, der er tonsvis af foreninger og teatre, operaer og så videre.
Der er selvfølgelig noget, der kunne være bedre, for eksempel busdriften og renovationen. Men det er i småtingsafdelingen.

 

Europa og verden

Jeg har været på ferie i udlandet. Min første udlandsrejse gik til Harzen i Tyskland i 1962. Det var midt under Den kolde Krig. Harzen lå lige op til grænsen til Østtyskland, så noget af det, man skulle, var at se over til Østtyskland, hvor der var masser af vagttårne, soldater med gevær. For os, der ikke havde oplevet 2. verdenskrig, var det noget, man kiggede efter.
I dag rejser jeg mere. I år har jeg for eksempel været tre gange i Frankrig. Så har jeg været en del i Thailand, fordi jeg har en svoger, som har en forretning i Thailand og derfor er bosat der.
Vi har også været i USA og Canada. Canada er så flot, at hvis man har været der en gang, så kommer man tusind gange.
Af skelsættende begivenheder vil jeg nævne 1972, hvor vi stemte os ind i EF. Det var ret skelsættende. Det har jo indflydelse på vores liv i dag.
At være europæer vil sige at man har en tilknytning til andre lande end Danmark. Jeg betragter mig også som europæer.

Aarhus er i dag en international by, hvad synes du om det?
Aarhus er i dag en international by, og det er vigtig at vi åbner os op over resten af Europa og verden.

 

Transskriberet af Elsebeth Korsgaard, november 2016