Esben Gade Schjerning

i Fritekst

Esben Gade Schjerning blev født i 1986 og voksede op ved Vesterbro Torv. Esben er forelsket i Aarhus, og selvom han godt ved at byen har fejl og mangler, så tilgiver han den altid. Han elsker særligt Aarhus for at være et underligt og mærkeligt samsurium  af typer. I sin fritid er Esben frivillig ved Fundamentet, og en af de ting, der tiltaler Esben ved Fundamentet er deres fokus på rummelighed og fællesskab. 

Interviewet af Ditte Weibel, Dokk1, 15.06.2017

Hverdag

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg hedder Esben og jeg er 30 år gammel.

Hvad laver du til hverdag?

Jeg er lige i gang med at gøre det sidste enkeltfag på HF færdigt. Jeg har brugt en stor del af mit liv på noget, som måske ikke var så meget mig. SÅ NU prøver jeg at gøre noget nyt. Jeg er som sagt i gang med at tage det sidste enkeltfag, og jeg har søgt ind på pædagogseminariet her til sommer. Det får jeg af vide en gang i juli, om jeg er kommet ind. Så er jeg frivillig og arbejder også ti timer nede på Fundamentet, som er et sted for udsatte unge. Jeg er en del af deres driftsgruppe, så jeg sidder og hjælper med at få penge ind. Jeg er egentlig formand for driftsgruppen, så jeg skal sørge for, at der kommer så mange penge ind som overhovedet muligt.

Er det hele frivilligt?

Alt det i driften i 100 % frivilligt. Men lige her i sommerperioden er jeg blevet ansat på en 10 timers kontrakt, hvor jeg hjælper med at lukke nogle huller.

Er det administrativt du hjælper?

Mest som varme hænder. Jeg er krams-assistent. Det er meget det med at være der, at kunne tage imod folk og snakke med dem. Sådan at de ikke føler, at de kommer ned til noget, der er helt tomt og koldt. Det er det, jeg bruger min tid på lige pt.

 

Den svære gymnasietid og Søstrene Grene

Hvad har du lavet før?

Jeg kæmpede rigtig meget med depression i mine yngre år, og det er derfor, jeg tager enkeltfag nu her. Jeg er startet på gymnasiet et par gange, hvor det ikke gik så godt. Så jeg startede med at arbejde i Søstrene Grene, da jeg var omkring 18 år, og så arbejdede jeg der i små ti år. Først som lagerdreng, så blev jeg lagerassistent og så afdelingsleder. Så gik jeg over til at arbejde med IT og stod for hele deres IT system i lang tid. Da jeg havde været der i ti år, blev jeg opsagt, og det var rigtig hårdt, men rigtig godt. Jeg var heldigvis i den fantastiske situation, at jeg havde været ansat så længe som funktionær, at jeg fik en relativ lang periode med løn. Nu skulle jeg gøre noget, der var fuldstændig anderledes med mit liv. Jeg elsker at være kreativ, så jeg sprang ud sammen med to kammerater og blev filmproducent. Det var med en kammerat og en jeg kom til at lære at kende igennem det. Så lavede jeg reklamer, ting til universitetet, en julekalender, en masse for Moesgaard og mange forskellige ting. Jeg var i gang med at lave en dokumentar om ham nynazisten Daniel Carlsen, og jeg har været nede i Grækenland ved Gyldent Daggry sammen med ham. Det har været en meget spændende oplevelse. Jeg kom til at arbejde sammen med en af dem, som havde startet Zentropa. Det var pludseligt meget voldsomt. Min kammerat fik muligheden for at skrive en Ph.d. i Odense, og så lukkede vi egentlig lidt ned. Jeg tror også, vi manglede lidt flere opgaver. Jeg tror, vi blev enige om at lukke ned den 23. december og den 27. december, havde jeg så søgt ind for at tage de fag, som man skal bruge for at søge ind på kvote to på pædagogseminariet.

Der er da sket lidt forskelligt i dit liv

Der er sket mange mærkelig ting, ja. Men altså ti år blev brugt på nogle frygtelig kedelige ting. Det havde ikke rigtig noget med mig at gøre, det var ikke interessant for andre mennesker, det blev meget om penge. Det er nok ikke mig. Jeg skal lave noget, som har med mennesker at gøre. Det er det, jeg har brugt tiden på før i tiden.

Hvordan endte du så i Søstrene Grene?

Jeg droppede ud af gymnasiet for anden gang. Da jeg havde været hjemme i en uge, så sagde min mor, at jeg måtte gå ned på kommunen og komme i gang derigennem. Så sagde en bekendt, at jeg kunne snakke med Keld fra Søstrene Grene. Det gjorde jeg om tirsdagen, og så startede jeg om onsdagen. Da jeg var blevet opsagt derfra, var det logisk, at der var noget andet, som jeg sprang ud i. Så tingene er faldet lidt slag i slag.

 

Brok som den sociale lim

Har du altid boet i Aarhus?

Ja altid. Jeg er født og opvokset inde ved Vesterbro torv. Jeg gik på Samsøgades skole, og hele min omgangskreds var centraliseret omkring ringgaden. Det har været der, hvor jeg har holdt til det meste af min tid.

Kunne du måske fortælle lidt om dit forhold til byen?

Jeg vil ikke kalde mig selv fuldblodsaarhusianer, og alligevel så er jeg absolut fuldblodsaarhusianer. Jeg har været interesseret i og holdt med AGF. Min interesse for det blev dog mindre på et tidspunkt, fordi det blev tåbeligt og træls. Jeg tror, jeg på et tidspunkt fandt ud af, at jeg er lidt regionalist. Jeg kan godt blive meget fortørnet, når der foregår ting andre steder især i hovedstadsområdet – det tror jeg er meget en Aarhus ting. Når der foregår ting i hovedstadsområdet, hvor jeg føler, at Aarhus bliver forbigået, så bliver jeg ”Nej! Det kan jeg ikke lide”.

Så vil du heller ikke deltage i de ting?

Nej. Nu har der været det med letbanen, og vi kan ikke få så mange penge, og så får de mange penge til metroen. Så bliver man rigtig Aarhus-sur, det er nok rigtig provins-vrede – storby-provins-vrede, som jeg tror er en meget klassisk ting, når man er Aarhusianer, man er bitter meget af tiden. Vi er stadigvæk rigtig glade, men vi er super bitre. Vi er jo en by af bitre mennesker, og så har vi vores slogan der smilets by. Det er også godt, jeg tror vi finder en glæde i, at vi kan brokke os sammen. Jeg tror, det var meget rigtigt, da TV2 sang ”kom lad os brokke os”. En ting er, at Danmark er et godt brokke-sted, men jeg tror Aarhus er Danmarks brokke-hovedstad. Vi brokker os om alting, for vi er heller ikke helt København, så vi har lige lidt ekstra at brokke os over. Vi er en by fyldt med folk, der skal brokke sig hele tiden. Jeg synes, altid Aarhus har været et sted, hvor vi godt kan lide at brokke os. Vi kan godt lide at mødes i nogle fællesskaber, hvor vi prøver at sætte os imod ting, og hvor vi siger ”Nej, nu skal der ikke bygges et hus her, så lad os stimle sammen og stille os et eller andet sted, for det kan bare ikke være i orden, at der skal bygges et nyt højhus”. Der skal helst ikke komme nogen og fortælle os, hvad vi skal gøre. Hvis vi ikke kan brokke os over kommunen eller landets tilstand, så kan vi altid brokke os over vores fodboldhold. Jeg tror, der er et stort fællesskab i at brokke sig over ting.

Vil du sige at stemningen er negativ?

Nej nej nej nej. Vi mødes om det vi sure på, men vi er meget glade i vores fællesskaber, og vi har stærke fællesskaber. Det klassiske Aarhus har altid været en by, som er drevet af fællesskaber – det er alle andre byer sikkert også. Men jeg kan kun snakke som en, der altid har boet her. Men vi har altid haft stærke miljøer – eksempelvis inden for musik og politik. Vi har altid fundet sammen om enten at brokke os over alle udlændinge eller alle dem, som ikke kan lide udlændinge. Vi finder fællesskaber, hvor vi i fællesskab kan brokke os over ting. Det bliver selvfølgelig også latterligt at sige, at alting handler om brok, men et andet sted så synes jeg, det er en klassisk Aarhus ting. Vi er lidt fortørnede over alting, men det finder vi så sammen om og bliver utrolig glade. Vi sætter utrolig meget pris på, når vi møder et andet menneske, som er utilfreds med de samme ting som os, så er vi allerede venner. Jeg synes, vi er en glad by. Jeg synes, det er så morsomt, at Aarhus er smilets by, fordi det er en by, hvor det er udpræget, at man ikke kigger på hinanden. Så det har altid været lidt underligt at snakke om smilets by, når vi samtidig er en by fyldt med mennesker, som ikke tør have megen socialkontakt med andre mennesker.

 

Hvis du kan lide os, så kan vi også lide dig

Tror du, at det er svært at blive en del af Aarhus som udefra stående, nu hvor fællesskaberne er så fasttømret?

Jeg tror, der går lang tid før, man må kalde sig aarhusianer, men samtidig tror jeg også, at så snart en nytilkommet er parat til at tage prædikatet som aarhusianer, så er det okay. Aarhus har altid været en by, hvor der har været ufattelig mange tilflyttere, så vi har jo altid skulle tage godt imod dem. Og hvis vi må holde os til musikken, så til trods for, at Gnags er fra Skive, så føler vi stadig, at de er knyttet til Aarhus, for de har jo sunget noget om Vestergade. Det er ligesom om, at de er aarhusianere nu. Så snart man giver noget tilbage til byen, så er man okay. At give noget tilbage kan også bare være, at man brokker sig over et eller andet som alle os andre. Jeg tror, at Aarhus er en let by at komme til, for det ligger i byens DNA, at den er universitetsby. Vi vokser jo frygtelig meget i forhold til andre byer, fordi vi er den her tilflytter by, vi er den jyske hovedstad, så der kommer ufattelig mange mennesker til. Jeg kan godt for sjov skyld drille folk, der ikke er fra Aarhus, men det er aldrig noget, jeg mener negativt. Min opfattelse har altid været, at Aarhus er en let by at komme til, og det er lige meget, om man er københavner eller hvad man er, så er det et relativt let sted at komme til.

Hvis man kommer på besøg, er aarhusianerne så nemme at komme i kontakt med?

Jeg tror, jyder generelt er et svært folk at komme ind på livet af, og jeg tror, at jo længere man kommer væk dets sværere bliver det, medmindre man kommer til Sønderjylland. Jeg har sådan en klar idé om, at alle sønderjyder er glade. Jeg har en kærester, der er født i Roskilde og er opvokset i Tarm. Når de ude i Vestjylland skulle modtage nye folk, så blev det gjort med at ridse bilerne og den slags. Kommer der nogen, der er virkelig anderledes, og som tydeligt er turister, så bliver vi også lidt glade, fordi de har valgt Aarhus frem for et andet sted. Det kan godt være, at det næste sted på deres krydstogt er København, men lige for den halve time indtil båthornet lyder nede fra havnen, så har de jo valgt Aarhus frem for andre steder. Det gør os så frygteligt glade. Jeg tror, at det er sådan i forhold til alle nytilkomne, vi vil jo egentlig rigtig gerne, at de forstår, at Aarhus er et dejligt sted. Vi prøver at tage godt imod alle, for det kan jo være, de bliver her. Så kan det være, vi en eller anden dag bliver større end København, og så har vi jo et eller andet sted vundet den kamp. Hvis vi kan sørge for, så mange mennesker som muligt er glade for at være i byen, så kan vi på et eller andet tidspunkt overtage kongedømmet. Det er det evige lillebrors kompleks. Hvis nye mennesker kommer, og de kan lide os, så har vi ikke noget problem med dem.

 

Kærligheden til Aarhus

Er det her, du skal være altid, hvis det kun er op til dig selv?

Det er et svært spørgsmål. I bund og grund vil jeg gerne sige ja, men jeg synes, man giver op på meget ved at sige ja. Mit hjerte siger ja, men min hjerne siger, at det vil det nok ikke altid være. Men det vil ikke være en anden dansk by. Jeg kunne ikke bo andre steder i Danmark. Det skulle være, fordi man flyttede til et sted, som kunne noget andet end Aarhus kan. Jeg føler ikke, at der er noget, som Aarhus ikke kan. Jeg kan godt forstå, at folk skal flytte væk på grund af studie, men generelt kan jeg ikke se, hvorfor man skulle flytte andre steder hen. Som sådan en Aarhus-dreng, så tænker jeg altid, at andre steder er lidt mere besværlige, fordi det er lidt lettere i Aarhus.

Hvor ville du så gerne bo, hvis det skulle være i udlandet?

Jeg ville elske at bo i Tyskland. Jeg kunne godt flytte ned over grænsen og bo et eller andet sted, om det så var i Berlin, München eller et eller andet frygteligt mærkeligt sted – som Harzen. Det kunne godt være. Jeg tror, jeg ser mig selv meget som en, der enten skal bo i en by, som er underlig, ellers så skal jeg bo et sted, som er langt væk fra civilisationen. Det er de to muligheder, der er. Så enten skal det være et underligt og mærkeligt samsurium af sammensatte typer som Aarhus er, ellers skulle det være noget, der var helt anderledes.

Du siger, at Aarhus er et underligt samsurium af typer, hvad mener du med det?

Jeg tror, det er det, der er så spændende ved Aarhus, fordi vi ikke er en større by end vi er, og fordi der er så mange grupperinger i Aarhus. Folk fra Trøjborg er meget fra Trøjborg, og hvis man først har boet på Trøjborg, så bor man meget på Trøjborg. Jeg føler hele byen er mig, fordi jeg er opvokset i centrum, jeg ejer hele byen, det er den følelse, man kan få nogle gange.

Når du siger hele byen, mener du så kun centrum?

Nej, jeg mener hele byen. Jeg elsker alle aspekter. Jeg har bare ikke været så meget uden for den indre ringvej, men som sådan så holder jeg af alle steder. Jeg gik igennem Åbyhøj fornylig, og jeg bliver så glad, når jeg går rundt i Åbyhøj. Der er mange af de der steder, hvor jeg går rundt, og så bliver jeg så glad. Der kommer en helt bestemt følelse i mig, som jeg ikke tror, jeg kan få andre steder. Når jeg går igennem Møllestien, så bliver jeg ramt af en kraft i kroppen, som jeg ikke kan få andre steder. Det er det samme, hvis jeg har været ude og kommer hjem igen, og jeg lugter oliemøllen. Alle folk synes det lugter af helvede til, men jeg bliver så glad. Den lugt gør mig glad, for så ved jeg, at jeg er hjemme igen. Hvis det ikke har været en del af ens tilværelse, så vil man synes, at den lugter grimt og sødt, men for mig er den på side med nyklippet græs og regnvejr. Førhen var der også den fantastiske duft af Ceres, som kunne sprede sig. Ligeså meget som jeg elskede Ceres, så kunne mine forældre godt finde på at ringe til politiet, når der kom for meget sort røg ud af deres skorsten. Det var det der gjorde, vi kom tæt på Ceres, fordi vi kunne sidde og kigge ud af vinduet og se hvis de forurenede for meget. Så var det næsten en fællesskabsfølelse af at være mod nogen.

 

Vesterbro Torv

Er du opvokset i lejlighed?

Ja, oppe på fjerde etage med udsigt over Ceres og Vesterbro torv. Jeg kan huske, at før alle misbrugerne flyttede væk fra Vesterbro Torv, kom jeg hjem til, at der lå stiknarkomaner i vores opgang. Jeg kan huske, at der kom lås på døren. Jeg har siddet inde på min søsters værelse og fulgt med i narkomanens liv, fordi det var en helt central del af det.  Rundt om hjørnet boede der en prostitueret, og man vidste godt, hvem hun var. Det var det her lille underlige samfund, som Aarhus også kan være. Jeg kunne sidde og følge med i narkomanernes liv og se, når de handlede sammen, og det var jeg utrolig interesseret i som barn.

Det virker til at have forandret sig?

Ja, det er ikke det samme. Jeg flyttede fra Vesterbro torv, da jeg var 19, så det er efterhånden også ved at være nogle år siden. Men dengang var der stadig nogle af de mennesker, der boede dernede, og sad og drak deres øl. Jeg er vokset op i en boligforening, og der var en relativ stor forskel på, hvilke typer der var. På Grønningen lå murerlaugets forening, og de var alle sammen frygtelig fulde hele tiden. Det var den der underlige blanding af, at det var et gammelt arbejderkvarter, hvor der var kommet en masse nye underlige ting. Så der var stadig de fulde håndværkere, som havde drukket stærkt hele deres liv. Der var masser af grimme læderveste og murerbukser i hele det område. Det var også sådan, da jeg flyttede fra det, der var det stadig det underlige samsurium af velmenende familier og gamle arbejderfamilier. Deres livssyn var meget forskellige, men i bund og grund fandt man ud af det. Man gik måske og var lidt utilfredse med hinanden hele året, men så havde man en sommerfest, og så var vi alle sammen samlet om at være et fælles sted. Så var vi egentlig gode venner igen.

Kan man sige, at det har skiftet meget?

Ja, det har det. Men der ligger stadig en boligforening dernede, og jeg kender stadig til mennesker, der bor der nede i området. Der bor stadigvæk mange af de mennesker, som stort set ikke kommer uden for en hel dag, og som lever nogle liv, vi ikke ser.

Men de mennesker ser man vel så heller ikke i bybilledet?

Nej, dem ser man ikke, men dem kender jeg hvert fald til, fordi jeg har venskaber og kendskab til folk dernede. Så der er stadig den her underlige blanding af folk, der har boet der de sidste 30 år. Men jo, der er også kommet nogle langt dyrere ting og helt andre faciliteter.

 

Thomas Helmig samler aarhusianerne

Hvad tænker du definere Aarhus som by udover at være hovedstanden for brok?

Nu har der lige været Northside, og en af de ting som flere folk kunne samle sig om, det var, at Thomas Helmig spillede. Jeg synes, Aarhus er den her underlige blanding af masser af studerende, som giver en masse nyt spændende liv, og så er der de her gamle aarhusianere. Men mange af dem er også nogle, som er kommet til som studerende. På den måde er det en spændende blanding af en masse generationer, som samles. Hvis vi ikke skal sige brok, så en ting som definerer Aarhus er, at det er en by med ufattelig mange holdninger. Jeg tror, det er en underlig by at skulle lave kulturelle arrangementer i. Her i 2017 er der 1000 forskellige holdninger til, om det er okay. Da man fandt ud af, at der skulle komme en englænder og lave åbningsceremonien, splittede det vandene. Der er nogen, som siger, det ikke er det rigtige Aarhus, og nogle andre, der siger, at det er det Aarhus, vi vil hen mod. Så det er en underlig by, hvor vi skal slås med vores egne idéer om, hvad vi er som by. Der er rigtig mange meninger om tingene. Om det så er, fordi vi bare vil brokke os eller, fordi vi gerne vil noget godt for alle, det ved jeg ikke.

 

Et helt liv med kultur

Nu hvor du har boet i Aarhus altid, har du så brugt kulturlivet, og de muligheder der er?

Det har jeg i så høj en grad, at det er svært for mig at svare på det. Mine forældre var en del af 68’er generationen. Jeg er blevet opdraget i nogle af de steder, som er kulturelle højborge. Min far var den første operatør i Øst for Paradis, så jeg er vokset op i Øst for Paradis. Det er sådan en speciel ting ved Aarhus, det er vores eneste kunstbiograf, men det er også en kunstbiograf, som er rigtig respekteret i Aarhus. Min far hørte meget jazz, så som barn kom jeg nede på Bent J, og derfor blev jeg også rigtig sur, da de lukkede, og jeg bliver rigtig sur, når der ligger noget, som ikke er Bent J. Så er tingene blevet ændret på en måde, hvor det ikke er okay.
Vi har brugt mange forskellige kulturelle ting. Vi har brugt museerne, vi har brugt de forskellige begivenheder. Jeg har været ufattelig glad for festugen. Det fyldte sindssygt meget, og det blev til en kæmpe ting for både mig og mine venner. Jeg synes generelt, at jeg har brugt kulturlivet rigtig meget, men også til en grad, hvor det er blevet helt naturligt, at Aarhus er en kulturel by. Vi er en lillebitte by, men vi er super kulturelle. Jeg synes, vi har haft mange af de her kulturelle pladser, som vi har kunne bruge. Jeg har også været utrolig interesseret i den arkitektur, som er i byen. Jeg har også været rigtig interesseret i byens historie. Det er svært for mig at sætte ord på det, for mange af tingene synes jeg har været utrolig naturligt. Jeg er vokset op i en familie, som ikke væltede sig i penge, så alle de gratis ting byen tilbød, brugte vi. Vi har brugt det rigtig meget. Jeg elskede, at gå i væksthuset som barn, som dengang var noget mindre, end det er i dag, men de havde en papegøje. Naturhistorisk Museum stod også som en perle i min barndom. Jeg elskede at komme op og mærke på de forskellige typer pels.

Så du har forsøgt at få det meste ud af at bo i en by som Aarhus?

Det håber jeg i hvert fald. Jeg håber ikke, der er nogle ting ved byen, som jeg ikke har oplevet. Jeg er frygtelig forelsket i den her by, så derfor er jeg meget fokuseret på, at jeg gerne vil opleve alt. Der er ikke noget, jeg ikke har lyst til at opleve, for jeg vil gerne prøve alt, byen har at tilbyde. Så tog det mig fem år at komme på ARoS, men sådan er det nogle gange. Jeg har en rigtig stor lyst til både de klassiske arrangementer og de mere specielle kulturelle arrangementer.

 

Kejserens nye klæder

Har du deltaget i nogle af de arrangementer, som har været i forbindelse med kulturhovedstanden?

Jeg har medvirket i nogle enkle nogle. Jeg føler ikke, det er mit. Der er ikke noget Aarhus i det udover, at det hedder Aarhus 2017, resten af det har ikke noget at gøre med den by, som jeg har levet i. Der bliver jeg sur, det kan du godt fornemme ikke?

Ja, men hvorfor?

Fordi det er ikke nogen af de dyder, som byen har. De ting som bliver gjort er noget, vi henter ude fra. Jeg havde håbet, man satte skarpt på nogle af de ting, som byen kan, og det føler jeg ikke, man har gjort. Jeg har ikke meget lyst til at deltage i det. Har jeg overhovedet deltaget i noget som helst?! Jeg tog væk fra byen under åbningsarrangementet, jeg kunne mærke, det gjorde ondt i min krop, fordi det ikke var ægte. Jeg tror ikke, jeg har deltaget i et eneste arrangement. Jeg synes faktisk næsten, det er pinligt, men jeg tror ikke, jeg har deltaget i et eneste arrangement. Der er en eller anden vrede i min krop over, at man prøver at sælge den by, som jeg virkelig holder af, på en måde, som ikke viser det rigtige Aarhus.

Kan du måske uddybe?

Aarhus har altid været en kulturel by, og vi har altid haft nogle steder, hvor Aarhus har været rigtig stærk. Vi har været stærke ved musikken, det alternative, teater, borgermøder – det er noget, jeg føler, Aarhus 2017 har gjort, der har været mange borgermøder, men det har jo ikke direkte noget at gøre med 2017, det er noget kommunalt. Det gør mig glad. Aarhus har altid været et fællesskab, og jeg synes, det man laver lige nu er ikke noget, der skaber særlig meget fællesskab. Der har ikke været særlig langt mellem rig og fattig i Aarhus. 2017 er ikke særlig folkeligt. Aarhus er for mig en folkelig by. Det er en provinsby, og vi er sgu sådan lidt dumsmarte nogle gange, og det her er nok bare blevet lidt for smart, der mangler den dumme side af det. Der mangler lidt, at vi har prøvet at gøre noget, der var anderledes. Man følger bare trop og gør det, som man har gjort alle andre steder. Hvad skulle man have gjort anderledes? Jeg gad godt, at man i højere grad havde allieret sig med nogle af de eksisterende kulturelle instanser, som er i byen, og havde prøvet at underbygge det, som vi allerede har frem for at tage en masse til. Det synes jeg er synd.

Så du ser gerne at Aarhus forbliver, som det er?

Ja, sådan kommer det meget til at lyde. Det vil jeg virkelig håbe, at jeg ikke gjorde, men jeg kan godt selv høre det. Jeg vil rigtig gerne have, at Aarhus er noget unikt, og 2017 er ikke unikt, og det er nok det, der gør, at jeg ikke kan lide det, og derfor siger jeg nej til det. Det er en gentagelse af andres succeser, og jeg synes, man i højere grad skal skabe sin egen succeshistorie.

Så det er ikke, fordi det er nyt?

Nej, det er faktisk fordi det er gammelt.

Altså genbrug?

Ja, lige præcis. Jeg synes, gamle ting er fantastiske. Jeg synes, det er spændende at genopfinde ting, men jeg synes ikke, det er spændende at sælge noget, som i virkeligheden bare er kejseren i nye klæder. Det synes jeg ikke er spændende, og det gør det modsatte for mig – det gør mig Aarhus-sur.

 

Barndommens gade

Hvad er det bedste ved at bo i Aarhus?

Der er nogle ting, som man kan sige, og der er nogle ting, som jeg har lyst til at sige. Jeg har virkelig ikke lyst til at sige menneskerne, men i bund og grund synes jeg, at menneskerne er det, der gør byen allermest speciel. Jeg synes, det der gør byen speciel er, at vi har den her blanding af kultur og etnicitet. Vi har både plads til nordjyder, vestjyder, folk fra Kurdistan eller fra et andet sted. Fordi vi ikke er så stor en by, så møder vi det på en anden måde, end man gør andre steder. Jeg vil gerne have mere af det, jeg vil gerne have et større mix af kulturer. Der er mulighed for at skabe nogle fantastiske venskaber i byen. Jeg elsker, hvordan byen er sat sammen, det er ikke særlig stort, det er en lille bitte by, og vi har vores små underlige kvarterer. Fordi jeg er opvokset tæt på og gået i skole i øgadekvarteret, så er det noget, der står meget stærkt for mig, men det er jo ikke noget, det er fem – seks gader. Der sker ikke en skid der, der er knap nok en kiosk, så man kan ikke gøre det til noget, men det står så stærkt for mig.
Der var nogle forskellige steder, som jeg benyttede meget i min ungdom. Der var så mange frirum i hele det område. Det var et dejligt sted at vokse op, for der var ikke frygtelig meget trafik, så vi kunne drikke øl, og hvad vi ellers havde lyst til, for der var så lukket. Det var en underlig form for sikkerhed, man kom aldrig rigtig galt af sted i det område. Det er nok også, fordi jeg er født og opvokset der, at det føles så stærkt for mig. Men jeg har en stor følelse af frihed, når jeg er i det område. Hvis jeg er nede i Latinerkvarteret, som er endnu mindre, så bliver jeg glad. Bygningerne gør mig glade, butikkerne gør ikke så meget for mig, men det er de bygninger og den form for stemning, som gør mig glad.
Hvad er det bedste? Jeg tror, det bedste ved at bo i Aarhus er en blanding af, hvor vi kommer fra, og hvor vi er nu, det er det bedste for mig. Jeg synes, vi har en klar idé om, hvor vi kommer fra, og hvem vi er lige nu. Problemet er, hvem vi gerne vil være, der er lidt forskellige idéer om det, men jeg synes, vi har nogle stærke fællesskaber, og vi har en stærk ånd. Det er meget svært at sige, hvad det bedste er, jeg har altid været meget forelsket i min by, det er som at spørge, hvad det bedste er ved ens kæreste. Det er en svær ting at sige. Jeg vil gerne sige at alt ved byen er perfekt, men det er det jo ikke, der er masser af fejl i byen, men jeg har altid været så håbløst forelsket i den. Jeg kunne derfor ikke se mig selv bo i en anden dansk by, for så ville jeg på en eller anden måde være utro over for den by, som har givet mig alt, og jeg har derfor også lyst til at give den alt i mig. Det bedste ved Aarhus det er, at jeg bliver ved med at være forelsket i byen, selv når vi som aarhusianere brokker os, så er jeg stadig meget glad for byen. Jeg tilgiver byen ufattelig let, og det er en stærk ting.

Har du et yndlings sted i byen?

Øgadekvarteret var jeg meget vild med. Jeg boede i bunden af Ny Munkegade for nogle år siden, og havde en fantastisk lille gårdhave. Jeg boede i et meget gammelt hus. Jeg kan egentlig lide at opholde mig alle steder, det er ikke så lang tid siden, at jeg sad nogle timer foran Aarhus Teater. Jeg troede ikke, jeg kunne lide det område, men jeg blev også helt forelsket i at sidde der nede. Selvom jeg i bedste aarhusianer-stil synes, at det var for meget. Men alligevel kunne jeg godt mærke, at det var dejligt – hold kæft, hvor var det rart. Jeg snakkede på et tidspunkt med Kristian Würtz, som er teknisk rådmand i Aarhus, som sagde ”Der kommer noget grønt” og jeg tænkte så ”at det skal nok blive rigtig latterligt”. Så er det bare så super hyggeligt, at jeg bliver så glad af at sidde dernede. Det er sjovt hvordan, når vejret er godt, så bliver jeg glad ved at sidde alle steder i byen. Så nej, jeg har ikke nogle favorit steder. Der er steder, hvor jeg har siddet og er blevet overrasket over, men jeg har ikke nogle favorit steder.

 

Dokkét? Dokken?

Er der noget Aarhus kunne gøre bedre?

Ja, masser af ting. For det er jo der, hvor jeg føler, at aarhusianeren kommer op i mig. Nu sidder jeg nede på Dokk1, det er en ting, hvor jeg godt gad Aarhus blev bedre. Jeg gad godt, de blev bedre til at fortælle os, hvordan vi skal udtale ting. Folk kalder det Dokkét, og hver eneste gang jeg siger ”Giver det ikke mening, hvis den hedder dokken, fordi det er én og det er derfor dokken? Hvorfor lave noget, der hedder dokket, fordi det vil det jo være, hvis det er Dokkét. Det forstår jeg ikke, der bliver jeg sur. De måtte godt blive bedre til at forklare, hvad ting skal betyde. Det ville være meget lettere at bo i byen, hvis jeg forstod, hvordan jeg skulle udtale ting. Det bliver for moderne, når noget skal hedde Dokkét. Det forstår jeg ikke. Sådan nogle ting kan irritere mig grænseløst.

Der er en masse ting, vi i det danske samfund kan blive bedre til. Jeg synes, vi gør nogle ting i Aarhus, som er spændende. Jeg synes også, vi gør nogle ting, som bliver for provinsielle. Jeg tror, at det Aarhus mangler at blive bedre til er at finde ud af, hvad er det vi vil, og hvor vil vi hen af, hvad er det for et udtryk, vi vil have som by. Derfor bliver jeg også glad, når kommunen inviterer til mange flere borgermøder. Jeg gad godt, at man blev bedre til at sørge for, at vi ikke bare bygger nye ting, men vi også skaber nyt liv. Jeg synes, vi desværre har været i en rigtig trist situation, hvor vi har bygget meget nyt, men der har ikke været særlig meget fællesskabsånd om tingene. Aarhus, da jeg var barn og før det, var fyldt med lokaler, som folk kunne leje, så man kunne holde en fest. I Aarhus i dag er der stort set ikke nogen lokaler, man kan leje. Vi har et rigt foreningsliv, men vi har ikke været særlig gode til at støtte op omkring og sørge for, at der er de her steder. Vi presser folkeligheden ud af byen, det bliver en lille smule for korrekt. Jeg gad godt, at der var plads til, at vi kunne være den dumme aarhusianer engang i mellem og ikke tage os selv så skide seriøst. Jeg savner virkelig noget af den stemning, som der var, når der var loppemarkeder rundt omkring i byen. Der er ikke den samme folkelige stemning. Jeg tror, man skal passe på, at man ikke knækker det, som gør byen speciel. Vi kan sagtens have et Aarhus, som er ligesom alle andre byer, men så får vi også et Aarhus, som har langt mindre værdi.

 

Mere folkelighed

Så du synes ikke, der har været så meget i forbindelse med 2017, som har henvendt sig bredt?

Nej, jeg synes, at det er alt andet end folkeligt. Jeg synes, man skal sørge for at lave noget, hvor vi kan lære noget, og vi kan lære noget sammen. Hvis man gør alting specielt, så mister vi også det, der gør, at vi kan kigge på hinanden, uanset hvilket slags menneske vi er. Jeg gad godt, at vi var bedre til at lave ting, som gør, at vi kan mødes på tværs og kigge på hinanden og grine af hinanden.

Kofoedskolen har sammen med Skjulte Steder holdt et arrangement, der hedder etno summit, har du hørt om det? (Fortæller om projektet)

Sådan noget ville jeg elske at være til, men jeg mangler det sted, hvor den slags bliver fortalt. Det ville jeg ønske, jeg havde vidst, men jeg bliver sur over, at der er den slags arrangementer, som jeg har gået glip af.

Du kan finde det inde på hjemmesiden

Ja, men det nytter ikke noget. Oppe på Banegårdspladsen har vi en fantastisk elendig skærm, som Stiftstidende har sat op. Man kan næsten aldrig læse noget på den, tingene står for hurtigt og der er nogle underlige farveblandinger. Jeg ville ønske man var langt bedre til at bruge den til at gøre opmærksom på de arrangementer, som er. Jeg synes, at der er synd, at alting skal foregå på Facebook, for så går man glip af det, hvis man ikke bliver inviteret til det. En by er noget, der skal være let tilgængeligt, du skal ikke gøre noget for at være en del af fællesskabet, det er noget, som skal komme og tage fat i dig. Så jeg mangler, når der fx er etno summit, at der er langt mere opmærksomhed på det. Alle indfaldsveje til Aarhus har fået nogle elendige skærme, hvor der står, at Cliff Richards kommer og spiller – det er jeg da ligeglad med! Vi skal da have det der frem, det er da noget der er spændende, det er langt mere noget, som gør vores verden mindre krigerisk. Det er det, Aarhus før i tiden har været sindssygt stærk til, vi har haft nogle gode fællesskaber.

 

Frivillighed

Det er Fundamentet du er frivillig ved?

Ja.

Er du frivillig andre steder?

Ikke lige nu.

Har du været andre steder?

Jeg har været engageret i nogle forskellige ting, men ikke noget helt vildt. Det er først i den seneste tid, jeg føler, jeg har haft tid til at engagere mig i det. Det har hovedsagligt været at hjælpe med at lave nogle kunstarrangementer.

Så det har mere været projekter?

Ja

Hvorfor valgte du at blive frivillig ved Fundamentet?

Jeg fandt ud af, hvad jeg gerne ville med mit liv. Så fandt jeg også ud af, at jeg i al for lang tid ikke havde gjort nok for mennesker, som har behov for det. Der er ikke nogen, der er lettere at hjælpe end folk, der virkelig har behov for det. Fundamentet er et sted, hvor der er mennesker, som har sindssygt behov for hjælp. Det er relativt let at sidde med et ungt menneske og få dem til at føle, at de har en værdi i livet. Jeg tror, det er sådan en lyst vi allesammen har. Jeg tror det, at man bare kan sætte sig ned og give en smule opmærksomhed og via den opmærksomhed give ufattelig meget til mennesket, du sidder over for, det er en ting, der betyder rigtig meget for mig. Da jeg fandt Fundamentet, så var det noget, der gav rigtig meget mening for mig. Jeg bliver så glad af det, og derfor gør jeg det. Det er den type pædagogisk arbejde, som jeg gerne vil arbejde med selv, når jeg forhåbentlig en gang bliver færdig.

Med unge mennesker?

Ja, med unge mennesker.
Nogle af de mennesker kan man give en rigtig hurtig smertelindring, og det giver en utrolig tilfredshedsfølelse for mig. Jeg tror ikke, at der er noget galt i at sige, at frivilligt arbejde godt må være en ting, hvor man gør sig selv glad. Jeg bliver utrolig glad af at kunne hjælpe de her mennesker. Derfor er jeg dernede.

 

Det er den klassiske historie: mand møder anden mand igennem julekalender

Der er utrolig mange tilbud i Aarhus, hvordan fandt du frem til Fundamentet?

Den meget korte udgave er, at da vi havde vores filmproduktionsselskab, havde vi kontor nede på sydhavnen, og på det tidspunkt lå Fundamentet også dernede. Aarhus Kommune har Medborgerskabsudvalget, som vi lavede en del for, og de havde et godt samarbejde med Fundamentet. Da vi skulle lave en julekalender for Aarhus Kommune, så skulle vi snakke med Steffen Rasmussen fra Fundamentet, og vi snakkede rigtig godt sammen. Det er den klassiske historie: mand møder anden mand igennem julekalender. Den kender vi alle.

 Så du ledte ikke efter frivilligt arbejde på det tidspunkt?

Nej, overhovedet ikke. Jeg kan godt lide at hjælpe folk, og jeg tror ikke, at jeg vidste, at frivilligt arbejde var noget, jeg skulle. Jeg har som sagt lavet andet før, men det har været mere ved enkeltstående situationer. Der har også været nogle mærkelige politiske ting, som jeg har været med til at lave. Jeg tror, mit første frivillige arbejde var, da jeg var 12 år cirka, og jeg rendte rundt med “Stem på Flemming Knudsen klistermærker. Han er en tidligere aarhusiansk borgmester. Min far, som er meget mere venstreorienteret end socialdemokratiet, synes ikke det var okay, men jeg gjorde det. Vi synes, det var spændende at gøre, fordi man kunne få lov til at hjælpe med noget. Jeg har altid sat pris på at hjælpe folk uden at få noget for det. Jeg synes, det er rigtig rart at bruge sin tid på at hjælpe andre med noget, som de brænder for, fordi det er rigtig rart at gøre noget for nogen, hvor man kan mærke, at det skaber en værdi for dem. Jeg kan godt lide tanken om at lave det frivillige arbejde.

 

Troen på at man kan gøre en forskel

Du må rette mig, hvis jeg tager fejl, men det lyder til at grunden til, at du ikke har lavet frivilligt arbejde før var, fordi du ikke havde fundet det rigtige?

Absolut. Det er der ingen tvivl om. Hovedsagligt er det fordi, jeg en stor del af mit liv ikke har følt, at jeg har haft overskud til det. Jeg har nok en stor del af mit liv heller ikke troet på, at jeg kunne gøre en forskel for nogen. Jeg tror, jeg havde et selvværd, som jeg skulle have arbejdet op på et plan, hvor jeg følte, at jeg kunne gøre en forskel for nogen. Det tror jeg også har spillet en kæmpe rolle. Jeg føler at, når man skal hjælpe for eksempel unge mennesker, så kræver det, at man skal tro på, at man har truffet i hvert fald et rigtigt valg i sit liv. Jeg tror i forhold til frivilligt arbejde, er man nødt til at sige, at man kan tilbyde et eller andet. Jeg tror, det er klassisk dansk. Vi er sindssygt bange for ikke at slå til. Vi har altid en idé om, at vi gerne vil ind og gøre noget helt specifikt, og vi skal helst gøre en forskel. Men det nytter jo heller ikke noget, for så gør man heller ikke nogen forskel. Det tog mig mange år at indse, at hvis man har lyst til at gøre noget for andre mennesker, så skal man gøre det. For at kunne hjælpe skal man have hjulpet sig selv færdig, man er nødt til at have overskud, men man skal også komme til det punkt, hvor man føler, man kan noget, og man ikke bare står i vejen. Jeg tror, nogle gange det er det, som vi kan være bange for i forhold til frivilligt arbejde.

Det lyder til, at du har fået meget ud af det personligt?

Absolut. Jeg synes ikke, der er noget at tabe ved frivilligt arbejde. Jeg ville ønske, jeg havde set det mange år før. Der er mange ting, man ønsker, at man havde gjort anderledes i sit liv. En af de ting for mig er, at jeg ville ønske, at jeg havde forstået, hvad det kan gøre, at gøre noget for nogen uden at skulle få noget for det. Der er en frihed i det, men også en utrolig mængde af erfaring. Erfaring er ikke ment i forhold til CV, det er reel erfaring om sig selv. Jeg tror, vi er mange der ikke aner, at vi kan finde ud af at hænge en hylde op, før vi har gjort det. Jeg tror, mange ikke tør at gøre noget, før de har prøvet at blive sat i en situation, hvor du lige pludselig bliver bedt om at gøre et eller andet, som du egentlig er helt vildt bange for. Men du gør det frivilligt, og der er egentlig ikke nogen, der forventer, at det stykke arbejde er helt vildt godt. Så derfor går du til det, og du finder ud af, at du godt kan. Det er en form for erfaring, som jeg føler, man kan få fra frivilligt arbejde. Der er ingen, der siger, at de forventer, at det er det bedste af det bedste. Jeg snakkede med en tidligere leder nede fra Fairbar, som fortalte, at de havde manglet nogle penge i kassen, men det er jo frivillige, og det kan jo ligeså meget være, fordi de har slået forkert ind på kassen. Det synes, jeg er fantastisk at sige sådan. Man gør ikke noget forkert ved at være frivillig, du vinder kun på det, og det synes jeg er fantastisk stærkt. Jeg gad godt, jeg havde opdaget det noget tidligere.

 

Mangfoldighed og fællesskaber

Det er vel ikke så underligt, at det tiltaler dig jævnfør alt det du har sagt om fællesskaber, skæve eksistenser og Aarhus’ mangfoldighed?

Hvis det ikke havde været, fordi jeg havde arbejdet et underligt sted i så lang tid, så var det sket før. Det føles så absolut rigtigt at gøre, og jeg kan virkelig blive ked af, at det er en ting, som først er blevet en del af mit liv så sent. Jeg ville ønske, jeg havde gjort det noget før, for der er så meget at vinde og intet at tabe. Jeg tror, alle ville have godt af at gøre noget frivilligt, alle ville have godt af en gang i mellem at gøre noget, hvor det ikke er kvaliteten af det arbejde, som du udfører, men det er selve handlingen. Det er det, at du gør noget for nogen og dermed skaber noget værdi for andre. Det er ikke en økonomisk værdi, men du skaber glæde og varme. Jeg tror, vi alle sammen helst vil støtte så meget som muligt, men vi er blevet så forhippet på, at den eneste måde vi kan støtte på er med kroner og øre. I virkeligheden kan vi støtte meget mere, ved at give vores tid, som er langt mere dyrebar end det andet. Så jeg er ked af, at jeg ikke turde at gøre den slags tidligere, for det er i ånden om, at vi mødes sammen, og vi har et klart mål sammen.
Fundamentet har også et klart mål. Der var noget, man følte ikke blev gjort godt nok. Mange af de ting vi gør er, fordi der ikke er andre, der gider at gøre det. Vi prøver at gøre noget, der er anderledes og noget, der ikke er så skide ensformigt.
Ja, vi brokker os frygtelig meget, men vi vil også gerne mødes i fællesskaberne og prøve at gøre noget ved det. Indtil vi finder noget nyt at brokke os over. Jeg tror, fordi Aarhus er en universitets by, så er vi en by, hvor man altid har forsøgt at engagere folk i nogle ting, så det er absolut en del af vores DNA her i byen.

Hvad laver du mere præcist i dit frivillige arbejde?

Jeg sidder i driftsudvalget, hvor vi arrangerer koncerter og alle mulige ting. Der er folk, som sidder og ringer til virksomheder og søger penge og laver fondsansøgninger. Vi har også et Sankt Hans arrangement på næste fredag. Alle de her ting er for at skabe en fællesskabsfølelse for de frivillige, for at lave en eller anden ting, hvor man kan mærke, at man er en del af noget.

Er det også for brugerne?

Det er for alle. Det er en bål- og hjertevarme fest, hvor man skal mødes på kryds og tværs.

Er det også for folk, som ikke er tilknyttet Fundamentet?

Ja i bund og grund, men det er ikke noget, der bliver kæmpe stort. Tanken er, at det bare skal være en ting, hvor alle mødes. Jeg tror, alle frivillige organisationer er sat sammen på samme måde, der er en god blanding af forskellige mennesker. I driften sidder vi mange forskellige typer – nogle, der læser økonomi, andre, der ikke læser en skid, og hvad der ellers er. Det er en underlig blanding af mennesker fra alle mulige steder i livet, og med forskellig erfaring. Det er vigtigt for os, at vi laver noget, hvor vi kan samles, så vi kan forstå, hvem vi gør noget for, og det kan give en følelse af, hvorfor det er, vi gør noget.

Er der plads til alles forskelligheder?

Det skal der være! Det tror, jeg er det, der skaber værdien i alle ting. Jeg tror ikke, man kan mødes to mennesker, som er enige og ændre verden. Jeg tror, hvis man mødes tre mennesker, hvor en af dem er uenig med resten, så tror jeg, man har langt større chance for at gøre noget, der skaber en forskel. Enighed leder også til en underlig form for dovenskab, og dovenskab dør alting af. Alle er forskellige, og vi skal have helt forskellige syn på, hvordan tingene skal gøres, ellers så rykker vi os ikke. Jeg tror, det er alfa omega for at gøre en forskel, hvis vi alle sammen ser livet fra det samme sted, så sker der heller ikke noget. Så kan alting se super godt ud, men det kan også virkelig se skidt ud, så hvis vi ikke hele tiden sørger for at have forskellige syn på tingene, så bliver vi kedelige, dovne og så ændrer vi ikke en skid, og så ender tingene med at falde fra hinanden.

 

Fundamentet

Hvordan finder brugerne Fundamentet?

Det er begyndt at blive meget igennem kommunen. For tre uger siden, var der tre mennesker, som havde været forbi folkeregistret, der var de blevet peget ned til Fundamentet. Så kan man spørge, hvor kender de det fra, og det er et godt spørgsmål. Jeg tror, det er blevet et sted, hvor kommunalt ansatte kan sende folk hen, hvis de godt ved, at de ikke kan hjælpe vedkommende. Kommunen er jo desværre relativt låst i forhold til mange ting. Men rigtig mange hører om det fra andre. Der er rigtig mange opkald fra folk, som er sindssygt kede af det, og hvor livet har taget en drejning, og de nu ikke aner, hvad de skal stille op, og så har de hørt om det fra en eller anden. Det spreder sig som ringe i vandet.

Er I kommunalt støttet?

Ja, men ikke særlig meget.
Hvis man gerne vil ændre tingene, så er man nødt til aktivt at være en del af det, så det nytter ikke noget, at man bare trækker sig ud. Det er bedre at skubbe til rammerne og se, hvor grænserne er. På den måde kan vi se, om vi ikke kan presse kommunen til at gøre nogle ting, som de godt kan, men de ikke føler de har tid. Hvis Fundamentet kan hjælpe med benarbejdet, så kan man måske gøre nogle ting, der ellers ikke er tid til.

Hvad laver I nede på Fundamentet?

Der er åbent hver eneste dag fra klokken 9. Folk kommer ned og sidder der og bruger det som deres dagligstue, så de ikke sidder derhjemme. Nogle af dem har måske ikke noget hjem, der er desværre sket en stigning i antallet af hjemløse i Aarhus. De kommer derned, og så har de nogle at snakke med, og de får en form for social dagligdag. Der er træning tirsdag og torsdag. Man skal have sin sundhed på plads. Mange af dem dernede har haft en form for misbrug.
Der bliver bundet nogle stærke og familiære bånd. Når man kommer derned, så er der altid 1000 mennesker, der sidder og snakker sammen. Der er utrolig meget fysisk kontakt, der bliver givet rigtig mange kram. Vi har også nogle behandlingsrum, hvor frivillige ergoterapeuter, fysioterapeuter og andre søger for, at de kan få behandling. Det betyder rigtig meget for mange mennesker. Hovedsagligt er det et sted, hvor man kan komme ned og få hjælp til at få sin dagligdag til at hænge sammen – måske få hjælp med at ringe til kommunen. Det kan være, man har brug for en, der kan tage med ud til en jobsamtale og lignende ting. De bliver kun bedømt af dem, som de føler, de kender dernede. Så der kommer helt automatisk godt styr på deres liv, der er selvfølgelig nogle, der falder ud engang imellem, og så må man tage det derfra. Det er særligt de sociale relationer blandt de her mennesker, der betyder rigtig meget.
Det handler rigtig meget om rum og varme, og rummelighed er en af de ting, som betyder allermest, og som er en af de ting, som Fundamentet gør meget i – sørge for at der er rummelighed, at der er plads til at være anderledes, og at der skal være plads til, at man kan være sig selv. Man skal også lære, at rummelighed er begrænset af andres rummelighed, så derfor skal man lære at passe ind. Mange af de mennesker, der har det svært, har måske haft det svært med at passe ind, fordi de på en eller anden måde er blevet kørt ud af samfundet. Der kan være mange ting, der gør, at man mister troen på, at man kan agere sammen med andre mennesker. Når de så sidder dernede og snakker sammen, så finder de ud af, at de godt kan finde ud af at være social og have venskaber.

Hvor gamle er de?

De er fra 18 til et sted i 60’erne, og de frivillige har cirka den samme alder.

Jeg troede egentlig, at det mest henvendte sig til unge?

Det er der nogle enkelte projekter, der gør. Det, der hedder ”Vi tror på dig”, det er for 18-25 årige. Men brugernes alder er generelt enorm bred. Der er selvfølgelig mange, der ligger i 20’erne og 30’erne. Hende den mere modne kvinde har en onsdagsklub, hvor hun snakker med de helt unge, og hvis de gerne vil have noget mormormad, så kommer hun og laver mormormad, og så sidder de og hygger sig med det sammen. De sociale relationer bliver skabt på tværs af alder, det har ikke noget med alder at gøre, det har mest noget at gøre med, at mange af de mennesker søger bare at have nogle venskaber. Det er et fællesskab. Nede på Fundamentet er man ofte pisse sur på systemet, og det er også en af de fællesskaber, der er. Det er ikke kun vrede, for der er også folk, der er skide kede af det, men der er også rigtig mange mennesker, der har succesoplevelser.

 

Aarhus og frivillighed

Kunne Aarhus klare sig uden frivillige?

Nej! Det tror jeg ikke, de kunne. Jeg tror det ligger i byens DNA. Jeg tror, altid der har været en fællesskabsånd. Der har været alle de frivillige organisationer, som forsøger at hjælpe. Jeg er vokset op med et væld af underlige venskabsforeninger. Jeg tror, aldrig at Aarhus var blevet til noget, hvis der ikke havde været fællesskaber eller frivillighed. Det havde ikke kunne være det samme overhovedet, det var blevet en halv udgave af byen, hvis der ikke havde været frivillige.
Jeg håber, at alle der kommer til Aarhus forstår, at vi vil dem, og selvom vi virker sure, så er vi det ikke. Vi er kun sure for andre menneskers skyld. Jeg bliver kun sur, fordi jeg vil, at nogle andre har det bedre. Det er en mærkværdig vrede, der er i byen, men i bund og grund er vi kun vrede, fordi vi vil andre mennesker det godt, og det er en god ting. Det er også det, der ligger til grund for vores frivillighed, og det liv vi har her, det er, fordi vi er så pisse vrede, når andre mennesker ikke har det godt.

 

Transskriberet af Ditte Weibel, juli 2017