Emma og Peder Henriksen

i Skabelon

Emma og Peder Henriksen har dedikeret deres liv til at hjælpe andre. Gennem ledelse af to plejehjem har de stået op tre gange hver nat, lavet mad til 100 mennesker hver dag og samtidig opfostret deres egne børn under samme tag som de ældre. Jul, påske og nytår. Alle højtider blev holdt sammen – som én stor familie.

 

Glæden er stærkest, når man glæder andre

Af Thomas Schønning fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 1. semester hold 2.

”Vær god mod andre, så er de også gode mod dig”

Eller i ét enkelt ord: Næstekærlighed. Vi kender alle sammen ordet. Hvis ikke vi har lært det i skolen, så har vi lært det derhjemme som en del af opdragelsen. Vi skal være gode mod andre – så bliver det ofte gengældt. Det har Emma og Peder Henriksens liv i den grad handlet om.

Emma og Peder bestyrede i over tre årtier to plejehjem: Først et på Mors, og så et i Holsted. Parret boede med de ældre, og de var hele tiden på arbejde. Alarmen ringede tre gange om natten, og samtidig havde de deres børn, Edith, Agnes, Hans Jørgen og Niels Peter, at se til. Det var ikke altid lige let. Hverken for børnene eller parret. ”Børnene kunne nogle gange finde på at sige til mig: ’Mor, gå ikke ned i 100-år.’ Det gjorde lidt ondt,” siger Emma. Hun mener alligevel, at et liv sammen med de ældre, som børnene kaldte 100-år, har lært dem at vise mere hensyn.

Alligevel var de som en familie; Emma og Peder, børnene og de ældre. Alle højtider blev holdt sammen, om det var jul eller nytår var ligegyldigt. Det, at bo sammen med de ældre, var en fantastisk ting. ”Et plejehjem var mere et hjem dengang, end det er nu,” siger Peder. Det indtryk får man også, når parret viser billeder og fortæller historier fra et fotoalbum, plejehjemmet i Holsted skænkede dem til en afskedsfest, da de stoppede som bestyrere.

Bussen Emma og alliken Børge

Historier er der nok af, nogle mere mærkværdige end andre. De havde for eksempel en tam allike, de kaldte Børge, som Peder havde fundet til deres yngste søn Niels Peter. Den fløj hen til folk, når man kaldte.
”De fleste ældre kunne lide den. De fleste!” griner Peder.

De havde også en rød bus, de ældre beboere på Holsted Plejehjem havde navngivet ’Emma’ – efter Emma. Den gav mulighed for at komme uden for plejehjemmet.
”Vi kørte tit ud til der, hvor de ældre havde boet. Så kunne de fortælle om markerne og afgrøderne. Det var så godt,” siger Emma med salige ansigtstræk.

Alliken Børge og bussen Emma var, ligesom mange andre ting, bindeled mellem Emma og Peter, deres børn og de ældre. Tankerne ledes hen på smil, latter og glæde blandt den store familie, når parret fortæller deres små historier, mens de smådiskuterer, hvornår det nu lige var, Børge snuppede en frikadelle fra en af de ældre ved middagsbordet.

Næstekærligheden er størst

”Før vi havde elevator på plejehjemmet i Holsted, bar vi de ældre op og ned ad trappen i sådan en der,” siger Emma og peger ud på en plastichavestol ude på altanen.
”Det var jo os der bar dem, Peder og mig. Vi kunne jo ikke byde vores tjenestepiger sådan noget.”

Nogle af tjenestepigerne besøger stadigvæk Emma og Peder på Aarhus Friplejehjem.
Nogle af dem har hængt ved i over 20 år.

Da Emma og Peder stoppede lederskabet på plejehjemmet i Holsted i 1988, blev der holdt en stor fest. Parret vidste ingenting om det. Det var en følelsesladet dag for dem. En familie blev brudt, men de ældre var glade for den omsorg, parret havde givet dem. Som gave havde beboerne lavet det fotoalbum, som Emma og Peder stolt fortæller deres historier ud fra.

Mens Emma og Peder sidder og snakker ud fra et af billederne, siger Emma, som hun har sagt flere gange før under interviewet:
”Ja, vi har haft sådan et godt liv.”

Ja. Emma og Peder Henriksen har haft et godt liv. Det kan man se. Det kan man føle. De har elsket at gøre andre mennesker glade, på trods af hårdt slid og slæb. Peder fortsætter, hvor Emma slap:
”Der var engang en fra min højskole, der havde skrevet i min gæstebog: Husk, glæden er stærkest, når man glæder andre – og det tror jeg faktisk gælder endnu.”