Bodil Billeskov Bøving

Bodil Billeskov Bøving blev født i 1942 og gik på Damhavens Skole og senere Søndermarksskolen i Vejle. Her interviewes hun om sine glade skoledage af tre elever fra 6.B, Skovvangskolen:

  • Albert Thomas Nymark Horn
  • Amalie Mølgaard Løvshall
  • Amanda Hosseini Jørgensen

 

Bodil Billeskov Bøving gik på Damhavens Skole i sin barndom.

“Pigerne løb over til mig og gav mig buksevand…Jeg ved ikke hvorfor!” Sagde Bodil

Amalie, Albert og Amanda møder Bodil Billeskov på Dokk1 og er blevet bedt om at interviewe hende om hendes dejlige liv igennem skolen.

Bodil kom til verdenen 14. juni 1942. Hun boede i Vejle på Søndermarksvej.
Bodil begyndte i skole som 6-årig på Damhavens Skole og var meget glad for det, hun trives godt på den skole og havde nogle dejlige venner. Da hun var blevet 12 år og gik i 5 klasse skete der noget..Bodil skulle flytte skole over på Søndermarksskolen. Bodil var meget ked af det, og det første år havde hun det svært. Hun havde ikke rigtig nogen venner og var meget genert, men så begyndte hun at trives rigtig godt og få nogle dejlige venner.

Bodil kunne ikke lide musik, musik var ikke lige hendes stærke side.
“Jeg havde musik og jeg skulle selvfølgelig synge for klassen, jeg var så genert”, siger Bodil og fortæller videre “Værsgo og begynd “sagde læreren så.
Jeg rejste mig op og sang “ Du synger godt nok dårligt!” sagde læreren, “og jeg har ikke sunget solo siden” fortæller hun…

Lærerne havde man ikke så store forhold med, men en dag fik de en ny lærer, og Bodil var meget glad for hende, den nye lære kunne man have et andet forhold til, man skulle ikke sige “De” til hende, men bare “du” fortæller Bodil og smiler.

“Der var en anden dag”, fortæller Bodil Billeskov Bøving, hvor hun havde håndarbejde, hvilket hun hadede næsten mest af alle fag, så hun og en af hendes veninder, som også hadede det, gemte sig i et skab. Hun var ikke sikker på om hendes håndarbejdslærer opdagede, at hun var der, men i hvert fald var læreren ligeglad. Da timen var slut, var der ingen, der kom og hentede Bodil og Co. De gik bare. Da alle var gået, gik de ud af skabene og heldigvis var dørene ikke låst, så det var i det mindste ikke et stort problem.

Og så var der et uheld. En dag havde hun lidt skrald som skulle smides ud. Hun gik hen, hvor alle cyklerne stod, også smed hun sit affald. ”Bonk” lød det. Hun var kommet til at smide alt skraldet lige ned i hovedet på en lærer. Hun var ikke sikker på, om læreren havde set, hvem det var som gjorde det, så hun skyndte sig at løbe, fortæller hun.

Bodil var rigtig god til alle de boglige fag – for eksempel regning, dansk, og matematik- men desværre ikke så god til det kropslige – idræt og svømning og den slags. Bodil fortæller også, at hun nogle gange pjækkede fra idræt med det stadig gældende snyderi: menstruation og andre ting af den slags. Det burde være lidt mistænksomt for det er yderst sjældent at nogen har det mere end 2 gange om måneden (tror jeg da nok.)

“Pigerne løb over til mig og gav mig buksevand… Jeg ved ikke hvorfor,” fortæller Bodil Billeskov Bøving. “Jeg legede i frikvarterene. Pludselig kom der nogle af pigerne, og løftede mig og bar mig ind på toilettet. Så tændte de vandet og stak mine ben ind under, så mine underbukser blev drivvåde.