Du skal tage stilling til, hvorvidt du ønsker, at Aarhus Stadsarkiv må formidle din erindring herunder på internettet. Det betyder, at alle kan læse, dele og forandre erindringen. Du er også velkommen til at aflevere erindringen, selvom vi ikke må offentliggøre den. Hvis du har særlige ønsker, kan du som borger skrive dem i erindringsformularen, men udgangspunktet er, at Aarhus Stadsarkiv modtager erindringer gennem 2017 aarhusianere under de følgende vilkår:
Brugsbetingelser ved almindelige vilkår
Aarhus Stadsarkiv tildeles en ikke-eksklusiv ret til at fremstille eksemplarer af det nævnte materiale og gøre det tilgængeligt for almenheden i både oprindelig og ændret skikkelse på en hvilket som helst måde og i hvilken som helst form jf. ophavsretsloven §2, stk. 1-4.Som en del af denne ret må materialet og/eller eksemplarer heraf gøres tilgængeligt for almenheden under en Creative Commons Navngivelse brugslicens, der også tillader andre at kopiere og bruge materialet, samt skabe nye værker på baggrund af materialet.
Ophavsretsholdere
Jeg indestår, at alle ophavsretsholdere til det afleverede materiale accepterer, at materialet afleveres til Aarhus Stadsarkiv under de ovenfor nævnte brugsbetingelser.
Som bruger eller medarbejder hos et lokalhistorisk arkiv kan du valgfrit vedhæfte en skannet version af dit lokalhistoriske arkivs aftale med personen, der har indleveret erindringen. Forudsætningen er dog, at der skal være en skriftlig aftale hos det lokalhistoriske arkiv.
Som skoleelev modtager du af din lærer en samtykkeerklæring, som din interviewperson skal underskrive. Du skal efterfølgende aflevere erklæringen til din lærer, der vil sørge for, at Aarhus Stadsarkiv modtager den.
Se hvordan du laver og indsender en erindring til Aarhus Stadsarkiv her.
Det bestemmer du faktisk helt selv. Som borger kan du indlevere din erindring som en fri tekst, benytte vores skabelon, indsende en lydfortælling eller en video, hvor du har filmet din erindring. Indsender du en anden persons skrevne erindring anbefaler vi enten at indsende erindringen som dokument eller kopiere erindringen ind i vores formular som fritekstformat. I begge tilfælde benyttes dog Aarhus Stadsarkivs erindringsformular.
Du må meget gerne indsende en gruppe udvalgte billeder til at supplere din erindring. Vi vil bestræbe os på at knytte billederne til din erindring, men det kan godt tage lidt tid og vil også være afhængig af en konkret faglig vurdering om hvert enkelt billedes egnethed til formidling og arkivering.
Er du skolelærer og gerne vil tilmelde en klasse, kan du gøre det gennem denne formular. Vi behandler din tilmelding, efter vi har modtaget din formularindsendelse. Du behøver dog ikke vente på vores tilbagemelding men kan printe dokumenterne til dine elever med det samme. Du finder alle relevante dokumenter her:
Ja, det må du meget gerne, men du skal have afklaret, hvilken aftale der gælder for erindringen. Har dit arkiv en aftale om, at du gerne må dele erindringen, må du også gerne give Aarhus Stadsarkiv en version af erindringen. Du kan evt. vedhæfte en kopi af brugsbetingelserne i vores erindringsformular.