Anne-Kirsten Broslet

Anne-Kirsten Broslet blev i september 2017 interviewet om sin skolegang på Vestergaardsskolen i Viby. Med til interviewet havde Anne-Kirsten medbragt flere af hendes gamle skoleting. Interviewet og erindringen er udført og nedskrevet af følgende elever fra 5.D, Elev Skole:

  • Regitze Holm Ramvold Dalsgaard
  • Julie Høgenhaug Olsen
  • Zakaria Mohamed aden Yusuf

 

Anne-Kirsten gik på Vestergårdsskolen i sin barndom.

 

Anne-Kirsten kom på klokken

Anne-Kirsten er født i 1954. Nu er hun 63 år gammel. Da hun var barn gik hun på Vestergårdsskolen i Viby. Hun startede i skole da hun var 7 år i 1961.

En dag da Anne-Kirsten var i skole legede hun med sin veninde. De havde taget en af de andre pigers hue. De kastede den rundt mellem hinanden. Pigen blev ked af det og løb hen til gårdvagten. Gårdvagten kom hen og skældte Anne-Kirsten og hendes veninde ud. Han sagde “nu skal i gå til klokken”. Klokken er et sted hvor man skal stå og kigge ind i et rør. Det er forskelligt om det er 1 frikvarter eller hele 3 frikvartere man skal gøre det, Men Anne-Kirsten og hendes veninde skulle kun stå der 1 frikvarter. Mens de stod der grinede og kiggede alle andre på dem. Det var ihvertfald en straf man kunne få på Vestergårdsskolen i 60`erne.

 

Anne-Kirstens skoleting

Anne Kirsten havde et par ting med fra sin skoletid. Hun havde fx. et formningshæfte med. På Vestergårdsskolen havde man et fag der hed formning. Det er et fag, der minder lidt om Håndværk og Design. Det er hvor man for eksempel sidder og fletter ind i et papir og så limer man det ind i et hæfte. Hun havde også en sangbog med som hed Arvesølv. Hun fortalte, at hun altid til morgensang stod og rev siderne fra sangbogen ud og lagde dem i forskellig rækkefølge ind i bogen igen. Hun viste også et skrivehæfte, hvor hun havde skrevet skråskrift. Vi så også hendes meddelelsesbog hvor hun havde karaktere i.